30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protester og mod-topmøde møder NATO-folk

Modstand mod oprustning

Protester og mod-topmøde møder NATO-folk

I weekenden var der en større demonstration og et mod-topmøde i Belgiens hovedstad Bruxelles rettet mod det kommende NATO-topmøde, der åbner i morgen.

Flere tusinde deltog lørdag i en demonstration mod NATO, USA’s præsident Donald Trump og det planlagte topmøde i militæralliancen, der åbner i morgen. Her fra en protest mod NATO og Trump i Bruxelles i 2017.
FOTO: Miguel Discart/CC 2.0
1 af 1

Flere tusinde mennesker deltog i en stort anlagt demonstration lørdag mod NATO-topmøde, der åbner i morgen Bruxelles.

Marchen var organiseret af en lang række partier og organisationer fra flere lande og blev gennemført under parolen "Trump not Welcome". Den amerikanske præsident Donald Trump deltager selv på topmødet. 

NATO's planer om at bruge to procent af BNP på militæret en en gennemført dum ide. 
Reiner Braun, fredbevægelsen International Peace Bureau 


– Det første punkt på NATO's dagsorden er spørgsmålet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet, BNP, på militæret. Det er fra vores synspunkt en gennemført dum ide. Hvorfor skal de europæiske lande bruge milliarder af dollars på militæret, når vi har brug for penge til social velfærd, til sundhedsvæsenet, til uddannelse, til videnskaben, sagde Reiner Braun, til den russike tv–station Sputnik. 

Reiner Braun sidder i ledelsen for bevægelsen International Peace Bureau og har medvirket til at organisere weekendens protester og mod–topmøde. 

Mod–topmøde

Den fredelige demonstration fandt sted lørdag og talte flere tusinde menensker ifølge det belgiske politi. Ifølge nyhedsbureaet AP var der mange palæstinensiske og cubanske flag i demonstrationen, der også talte de farverige fredsflag. Parolerne spændte fra krav om at lukke NATO ned, til protester mod Trumps personlige besøg. 

Om søndagen var der arrangeret et mod-topmøde. Dagsordenen hed " Nej til krig – nej til NATO".

Her var der oplæg og workshops fra et bredt udsnit af den europæiske fredsbevægelse. Emnerne strakte fra NATO's oprustning i dag, over NATO's samarbejde med EU's militær i det såkaldte PESCO, og til en række workshops om hvor fredsbevægelsen står i dag, og hvordan den kommer fremad. 

Blandt oplægsholderne var der repræsentanter fra blandt andet fredsbevægelserne i USA, Frankrig, Tyskland, Rusland, Storbritannien, Polen, Italien og Belgien. 

Modtopmødet sluttede af med en diskussion om fremtidens ikke–voldelige aktioner mod NATO og oprustning generelt.

Nej til atomvåben 

Under mod-topmødet kom spørsgmålet om generel atomafrustning også op, og det glædede Ludo de Brabander fra den belgiske Vrede–fredsbevægelse. 

– Vi har for nyligt gennemført en meningsmåling om atomvåben, og her er de fleste mennesker, et flertal, imod atomare våben. Det er vores opgave at få det ind i den offentlige debat, og det er en af de diskussioner, vi bør have, sagde Ludo de Brabander til Sputnik, under modtopmødet. 

Omkring 30 fredsorganisationer fra en række lande har underskrevet en fælles protest mod NATO's oprustning og topmøde.

Danske protester

I Danmark går fredbevægelsen på gaden i dag i København og Århus og deler materiale mod topmødet ud. I København mødes aktivisterne og "grilller NATO" på et fredeligt grill–arrangement i Nørrebroparken. 

Belgisk politi har udtalt, at NATO–topmødet vil være den dyreste operation for politiet i Bruxelles i flere år, i en by hvor man er vant med EU–topmøder og demonstrationer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jul. 2018 - 07:16   10. jul. 2018 - 09:42

NATO

rj@arbejderen.dk