17 Sep 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rajoy-regering indfører lønstop

Spanske fagforeninger raser

Rajoy-regering indfører lønstop

To af Spaniens største LO'er CCOO og UGT kritiserer, at den konservative Reajoy-regering vil fastfryse mindstelønnen næste år. Reallønnen er faldet støt siden 2007, lyder det fra fagbevægelsen.

Spaniere, der må nøjes med den officielle mindsteløn, har en årsløn på bare 67.510 kroner.
FOTO: Marcelo del Pozo/Reuters/Scanpix
1 af 1

Spanke arbejdere, der kun får landets officielle mindsteløn, kan vinke farvel til enhver lønstigning i 2014.

Spaniens konservative regering med premierminister Mariano Rajoy i spidsen vil nemlig fastfryse mindstelønnen hele næste år, skriver det spanske dagblad El Pais.

Mindstelønnen i er fastsat ved lov og er 645,30 euro om måneden, som udbetales 14 gange årligt. Det svarer til en månedsløn på 4822 kroner og en årsløn på bare 67.510 kroner.

Landets to største LO'er CCOO og UGT kritiserer i en fælles udtalelse regeringens forslag, som de blev præsenteret for i går.

Ifølge spansk fagbevægelse er reallønnen faldet støt siden 2007, og mange spanske arbejdere har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen, lyder det fra CCOO og UGT.

Også i 2012 fastfrøs Rajoy-regeringen mindstelønnen, mens den tillod en minimal stigning i år på 0,6 procent. Men det har ikke været nok til at stoppe faldet i reallønnen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. dec. 2013 - 18:34   27. dec. 2013 - 18:45

Udland

mj@arbejderen.dk
Spaniens arbejdsmarked
  • Befolkningstal: 46,2 millioner
  • Antal beskæftigede: 16,7 millioner
  • Mindsteløn 645,3 euro, som udbetales 14 gange årligt
  • Arbejdsløse: 6 millioner
  • Ledige stillinger: 0,035 millioner
  • Arbejdsløshed: 26,6 procent
  • Langtidsledige: 13,0 procent
  • Unge arbejdsløse: 56,5 procent

Kilde: Eurostat , El Pais og tradingeconomics.com (oktober 2013).