06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Reallønnen uændret siden 1979

34 års lønkrise i USA

Reallønnen uændret siden 1979

De mekanismer, der skulle sikre lønudviklingen, har været blokeret i en hel generation, men har især spillet fallit i de sidste ti år, skriver to amerikanske økonomer

En arbejder i USA producerer næsten dobbelt så meget i dag i forhold til i 1979. Men han tjener kun fem procent mere end for 34 år siden. Her en skovarbejder i Californien.
FOTO: Justin Sullivan/AFP/Scanpix
1 af 1

Den amerikanske arbejder har haft en lønstigning på fem procent siden 1979. I samme periode er produktiviteten i USA steget med 74,5 procent.

Det er nøgletallene i en ny rapport, A Decade of Flat Wages, fra EPI - Economic Policy Institute i USA.

Der er store overskud og en svimlende lønstigning blandt direktører og i finanssektoren.

"At det er mislykkedes at sikre en løn til at leve af for flertallet af samfundets arbejdere, det har skabt et årti med stagnation", konkluderer rapportens to forfattere Lawrence Mishel og Heidie Shierholz.

Det tabte årti, som de skriver om, er det seneste fra 2002 til 2012, hvor der har været tale om et reelt fald i realløn.

I 1990'erne var den en vis stigning. Men set over hele den 34-årige periode år siden 1979 er kurven, som viser lønudvikling, næsten vandret, mens kurven over produktiviteten stiger pænt og nærmer sig en fordobling over perioden.

"De mekanismer, der skulle sikre lønudviklingen har været blokeret i en hel generation, men har især spillet fallit i de sidste ti år.", skriver de to økonomer og tilføjer, at værdierne ikke forsvundet ud i den blå luft.

"Selskabernes overskud har på den anden side nået historiske højder", skriver de. "Indkomstvæksten er blevet taget af den ene procent i toppen. Der er store overskud og en svimlende lønstigning blandt direktører og i finanssektoren."

De to forskere forklarer, at denne udvikling er resultatet af en bevidst politik, som blev gennemført, da Ronald Reagan kom til magten.

Vi står med konsekvenserne af " bevidste politiske beslutninger om globalisering, afregulering, svækkede fagforeninger, ringere standarder på arbejdsmarkedet - herunder en lavere minsteløn. Det har undergravet løn- og arbejdsforhold for den almindelige arbejder", noterer Mishel og Shierholz.

Økonomerne påpeger, at denne situation ikke kun er til skade for den enkelte lønmodtager, men også skader samfundsøkonomien. I stedet foreslår de klassiske 'kick-start' af markedsøkonomier. Arbejdsløsheden skal ned ved hjælp af offentlige investeringer. Lønningerne skal op for at stimulere forbruget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2013 - 16:37   29. aug. 2013 - 16:45

USA

se@arbejderen.dk
Lønforskelle i USA
  • Hvide mænd: 5010 kr.
  • Sort mænd: 3790 kr.
  • Latinamerikanske mænd: 3370 kr.
  • Hvid kvinder: 4050 kr.
  • Sort kvinder: 3410 kr.
  • Latinamerikansk kvinder: 2970 kr.
  • Trods den fortsatte store forskel på kvinders og mænds løn, fremgår det af statistikken, at mænds løn er faldet mellem 1979-2012 mens kvindernes løn er steget med over 20 procent.

Note: Denne gennemsnitlige ugeløn gælder for personer med fuld tid. De laveste timelønninger ligger på 45 kroner, mens de højeste ligger over 300 kroner i timen. Lønnen i dollars er omregnet til kurs 5,7.