Det er kun godt et halvt år siden, der var valg i Spanien. Men på søndag den 10. november skal de spanske vælgere igen til stemmeurnerne og vælge medlemmerne til landets lovgivende forsamling, Kongressen i Madrid.

Det regerende socialdemokratiske parti PSOE kan ikke føre sin valgkamp med positive økonomiske tal. I oktober steg arbejdsløsheden med 98.000, og i går har EU-kommissionen nedskrevet forventningen til væksten i Spaniens økonomi fra 2,3 procent til 1,9 procent.

Vi har haft fire parlamentsvalg på fire år, hvilket er et klart udtryk for, at en løsning ligger fjernt.
Alberto Garzón, Spaniens Kommunistiske Parti

I denne situation fører PSOE en politik, der svigter de vælgere, som sikrede partiet regeringsmagten ved valget i april, lyder kritikken fra den venstreorienterede valgalliance Unidos Podemos (UP).

Lederen af PSOE, premierminister Pedro Sánchez agiterer i sin valgkamp for en politik med nedskæringer, privatiseringer og skattelettelser til de velhavende, kritiserer UP's næstformand Irene Montero ifølge det spanske dagblad El Pais.

Hun tilføjer, at PSOE desuden konkurrerer med det konservative folkeparti PP, det borgerlige parti Ciudadanos og ultrahøjrekræfterne i partiet Vox "for at se, hvem der vil optræde mest hårdhændet og autoritær" over for selvstændighedsbevægelser i Catalonien og andre dele af Spanien.

Den socialdemokratiske leder lover således vælgerne at genindføre en suspenderet paragraf i straffeloven, hvilket vil åbne for retsforfølgelse af personer, der udskriver folkeafstemninger om løsrivelse fra staten Spanien.

– Vi lever i et indskrænket demokrati. De, som i sin tid kæmpede for dette demokrati, ville ikke have forestillet sig sådanne forholdsregler i det 21. århundrede, siger Irene Montero til El Pais.

Sánchez lovede dialog

Pedro Sánchez og PSOE fik 29 procent af stemmerne i april. Det gav 123 mandater ud af de 350 i den lovgivende forsamling. Partiet regerer således med parlamentarisk støtte fra regionale partier og fra UP, der i april fik et dårligt valg og gik tilbage fra 71 til 42 mandater.

Regeringslederens hårde kurs over for mange cataloneres krav om selvstændighed vækker kritik fra borgmesteren i Cataloniens hovedstad Barcelona.

Borgmester Ada Colau fra venstrealliancen UP mener, at Pedro Sánchez "svigter de vælgere", som bragte ham til magten ved valget i april, hvor Sánchez under valgkampen var fortaler for at finde en løsning gennem dialog.

Borgmesteren erklærer, at UP er den eneste blandt de opstillede partier og alliancer, som står fast på, at dialog er den eneste vej til at løse den alvorlige krise, hvor en stor del af Cataloniens 7,5 millioner indbyggere siden 2017 har udtrykt et stærkt ønske om at løsrive sig, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Unidos Podemos er en valgalliance, hvis to store parter er partiet Podemos, som blev stiftet i 2014, og det 'Forenede Venstre' (Izqierda Unida), som omfatter Spaniens Kommunistiske Parti PCE.

Stifteren af Podemos, Pablo Iglesias, er i dag frontfigur i UP.

Kommunister i valgkamp

PCE kæmper hårdt for at sikre kommunisterne og venstrekræfterne en stærk position i den brede valgalliance UP.

Alberto Garzón fra PCE fortæller til partiets avis Mundo Obrero, at valgkampen har fokus på arbejdernes problemer. Et hovedpunkt er krav om tilbagerulning af en række forringelser på arbejdsmarkedet.

Tidligere kunne venstrekræfterne nå hovedparten af arbejderne gennem fagbevægelsen, men det er helt anderledes i dag, hvor over 60 procent er ansat på midlertidige kontrakter og oftest ikke er medlem af en fagforening.

– Gennem årtier kunne PCE organisere medlemmer og nå arbejderklassen via store virksomheder med tusinder af organiserede arbejdere. Men efter en betydelig afindustrialisering står vi i dag med et politisk rum, som er fragmenteret og individualistisk, forklarer Alberto Garzón. Nu er de fleste beskæftiget i små virksomheder med tre-fire ansatte, tilføjer han.

Han og PCE har ingen forventning om, at søndagens valg vil kunne løse landets store problemer. 

– Vi oplever en systemkrise, som ikke er løst. Vi har haft fire parlamentsvalg på fire år, hvilket er et klart udtryk for, at en løsning ligger fjernt.

Så kommunisterne og venstrekræfterne i Izqierda Unida har to mål med det nuværende valg: For det første at bruge mandaterne på at trække den kommende regerings politik til venstre, og for det andet at vinde ideologisk støtte til en kamp for de mere grundlæggende "forandringer, som dette land har brug for", som Alberto Garzón formulerer det.

En føderal socialistisk republik

Det mindre, kommunistiske parti PCPE (De Spanske Folks Kommunistiske Parti) stiller også op ved valget. Med 0,6 procent af stemmerne ved valget i april har det ingen mandater i parlamentet.

PCPE har også den holdning, at dette valg ikke løser noget som helst. PCPE mener, at der kun er gradsforskelle på en regering ledt af socialdemokraterne og en regering bestående af konservative og højreorienterede partier:

– Valget bliver vundet af den politiske blok, som uden undtagelse står på undertrykkelsens vej og på en 'storspansk' politik, som har lidt nederlag, siger PCPE's formand Carmelo Suárez til partiets avis Unidad y Lucha.

– Der eksisterer i dag ikke nogen tilstrækkelig stærk politisk bevægelse, som vinder det idémæssige slag. Derfor vil krisen i Spanien fortsætte, tilføjer han.

PCPE bruger valgkampen til at opbygge en ny social alliance, som kan kæmpe for det langsigtede mål om Spanien som en føderal og socialistisk republik.