03 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regering kræver øget arbejdstid

Fem år efter boblen brast

Regering kræver øget arbejdstid

Den faglige '24/7-Aliance' af offentlige faggrupper, der arbejder på skiftehold døgnet rundt og alle ugens dage, afviser regeringens ønske om at sløjfe alle løntillæg.

Regeringen i Dublin vil skaffe 60 millioner euro ved at afskaffe politifolkenes løntillæg for arbejde uden for normal arbejdstid. Det har fået politifolkenes forhandler John Redmond til at forlade forhandlingerne.
FOTO: agsi.ie
1 af 1

Fagbevægelsen i Irland står over for nye krav om offentlige nedskæringer. Trods voksende arbejdsløshed er regeringens krav, at de offentlige ansatte skal arbejde mere og i flere timer om ugen.

Regeringen kræver, at de ansatte arbejder en time mere om dagen uden at få mere i løn, forklarer formand Shay Cody, som er generalsekretær for Irlands største fagforening for offentlige ansatte, IMPACT.

På grund af kravene fra EU og IMF om balance på den irske stats finanslov skal der spares en milliard euro på finansloven for 2013, Loven var ellers vedtaget og afsætter blandt andet 12 milliarder euro til renter og afdrag på gæld.

Regeringen, der består af det borgerlige parti Fine Gael og det socialdemokratiske Labour Party, kræver, at enten går fagforeningen og de ansatte med til at øge arbejdstiden, eller også opsiger regeringen en gammel aftale - kendt som Croke Park-aftalen - hvorefter offentligt ansattes lønforhold ikke kan forringes.

Hvis ikke regeringen kan spare ved at øge arbejdstiden og derfor reducere antallet af offentlige ansatte, så vil man skære ned i lønnen til den enkelte, har Shay Cody meddelt sine medlemmer.

Der lægges op til en såkaldt "blå influenza-epidemi" blandt politifolkene.

Mens Cody tilsyneladende tager regeringens besked til efterretning, så har en sammenslutning af fagforeninger for sygeplejersker, politi og fængselsbetjente sat hælene i.

Sammenslutningen kalder sig '24/7-Aliancen', fordi den omfatter faggrupper, der typisk arbejder på skiftehold døgnet rundt og alle ugens dag.

I forhold til disse faggrupper er regeringens udspil, at den vil sløjfe alle løntillæg.

Det krav afviser 24/7-Alliancens forhandlere.

- Tillæg udgør en væsentlig del af disse faggruppers løn, siger Dave Hughes fra sygeplejerskernes og jordmødrenes fagforening. Det er en betaling som ansatte i forreste linje får på grund af deres arbejds særlige natur, tilføjer han.

Politifolkenes formand John Redmond har forladt forhandlingerne, og avisen Independent antyder, at der lægges op til en såkaldt "blå influenza-epidemi" blandt politifolkene.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2013 - 13:46   12. feb. 2013 - 11:49

Irland

se@arbejderen.dk