Nye tal viser, at skovhugsten på regnskoven i Brasilien er steget markant, siden Jair Bolsonaro tiltrådte som præsident i januar 2019.
Faktisk er et område i Amazonas-regnskoven på størrelse med Luxembourg blevet fældet, siden præsidenten kom til.
Den nye brasilianske præsident opfører sig aggressivt over for miljøets vogtere.
Paulo Barreto, miljøforsker
Et uafhængigt overvågningsprogram fra organisationen INPE (National Institute for Space Research) har fulgt afskovning ved hjælp af satellitbilleder i en årrække, og de har senest dokumenteret, at der i juli måned alene blev fældet 3926 kvadratkilometer regnskov.
Siden 2012 har den årlige skovrydning i gennemsnit været på 5000-6000 kvadratkilometer om året.
På nuværende tidspunkt fældes der allerede, hvad der svarer til en halv fodboldbane regnskov i minuttet, hvoraf 80 procent af fældningen udelukkende skyldes kødproduktion, og de resterende 20 procent skyldes sojaproduktion, der bruges til at fodre slagtekvæg.
Amazonas er hjemsted for omtrent halvdelen af verdens resterende tropiske skove. Her lever 10 procent af alle kendte arter på Jorden.
Angriber miljøeksperter
Præsident Jair Bolsonaro, der er stærkt højreorienteret, anklager nu INPE for manipulation og "oppustede tal".
– Hvad vi ikke har brug for er negativ omtale af Brasilien, siger han ifølge Financial Times og opfordrede til en strengere kontrol af de officielle data.
Hans regering vil fremover selv udvikle et nyt system til at måle fældning af landets regnskove, og i sidste uge blev INPE's leder, Ricardo Galvão, fyret.
Miljøforskeren Paulo Barreto, forsker ved miljøundersøgelsesgruppen Imazon, udfordrer præsidenten.
– Det er typisk for Bolsonaro at stille spørgsmålstegn ved data. Den nye brasilianske præsident opfører sig aggressivt over for miljøets vogtere. Det styrker den kultur for straffrihed, der spreder sig i Amazonas-regionen, siger han til Financial Times.
Han kritiserer også de massive nedskæringer i miljøministeriet siden Bolsonaros tiltræden i januar. Det har gjort arbejdet med at beskytte Amazonas betydeligt sværere. Vold mod og drab på miljøaktivister og lokale, der modsætter sig invaderingen af fredede skovområder, er steget markant.
Senest blev en leder for Waiãpi-stammen i delstaten Amapá myrdet af en gruppe tungt bevæbnede mænd. Stammen har kæmpet indædt mod skovfældning og forurening af miljøet.
Bolsonaro har ikke beklaget eller fordømt mordet.
I 2018 blev der rapporteret omkring 20 mord og langt flere trusler på miljøaktivister og oprindelige folk i Brasilien.
Kritik af EU-frihandel
I Danmark retter Folkebevægelsen mod EU nu en skarp kritik af EU's nye frihandelsaftale med sydamerikanske lande inklusive Brasilien.
Den bidrager til presset på Amazonas, lyder det.
Efter 20 års forhandlinger har EU-kommissionen før sommerferien underskrevet en handelsaftale med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay), der skal fremme importen og salget af kød, fjerkræ, sukker og vin fra disse lande på EU’s indre marked. Samtidig sikrer aftalen, at eksporten af tyske biler til Mercosur-landene bliver væsentlig billigere.
>> LÆS OGSÅ: EU-handelsaftaler skal åbne Sydamerikas markeder
Men det vil betyde yderligere fældning af Brasiliens regnskove, advarer Folkebevægelsen mod EU.
Flere pesticider
"Handelsaftalen vil betyde en endnu højere efterspørgsel på kød fra Mercosur-landene, hvilket kan få store konsekvenser for regnskovene, der fældes netop for at udvide landbruget", skriver Folkebevægelsen mod EU i en pressemeddelelse.
Mercosur-landene anvender desuden 240 pesticider i landbruget, som er forbudt i EU, bemærker bevægelsen.
Handelsaftalen mellem EU og Mercosur mangler endnu at blive godkendt af EU-parlamentet og medlemslandenes nationale parlamenter.
"Vi kan derfor stadig nå at stoppe dette vanvid, og du kan være med. Del budskabet, demonstrér og læg pres på de danske politikere", opfordrer Folkebevægelsen mod EU.
En måling fra YouGov viste i øvrigt tidligere i år, at hele 87 procent af EU-borgerne ikke ønsker at købe fødevarer, der er skyld i fældning af regnskovene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278