25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Revolution eller kup i Ukraine?

Janukovitj afsat

Revolution eller kup i Ukraine?

Lørdag afsatte parlamentet i Ukraine præsident Viktor Janukovitj og overhalede EU's og Ruslands fredsforslag højre om.

Den tidligere leder af Ukraine, Julia Timosjenko, taler her på Maidan-pladsen i Kiev efter sin frigivelse lørdag. Nu stiller hun op til præsidentposten.
FOTO: Yannis Behrakis/Reuters/Scanpix
1 af 1

Det var ikke helt efter den demokratiske lærebog, at Ukraines parlament lørdag afsatte præsident Viktor Janukovitj.

Under en revolution sætter man jo selve forfatningen ud af kraft.
Søren Riishøj, lektor

Det mener lektor i statskundskab og Ukraine-kender Søren Riishøj fra Syddansk Universitet.

- Der var elementer af et kup, for det må de selvfølgelig ikke, men under en revolution sætter man forfatningen ud af kraft, siger han til Arbejderen og tilføjer, at "revolutioner ikke altid foregår demokratisk, men ofte foregår helt anderledes "sydpå".

Sådan var forløbet

Lørdag den 22. februar vedtog Ukraines parlament at fjerne præsident Viktor Janukovitj fra sit embede og udskrive valg til 25. maj.

Det skete lidt over et døgn efter, at samme Janukovitj og oppositionsledere, fredag den 21. februar, underskrev en aftale, mæglet af Rusland og EU, om at udskrive nyvalg i år og danne en overgangsregering inden for de næste 10 dage.

Kort forinden havde den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, på vegne af EU, anbefalet samme aftale med ordene, "den åbner op for fred i Ukraine", citerer nyhedsbureauet AFP.

- Ja, fredsaftalen var jo udtryk for et forsøg på "evolution". Men i stedet blev det en revolution i Ukraine. Og revolutioner foregår ikke altid demokratisk. Se bare på Oktoberrevolutionen, fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet eller Roserevolutionen i Georgien, hvor demonstranter stormede præsident Eduard Sjevardnadses bygninger, siger Søren Riishøj til Arbejderen.

Stormen på regeringsbygningerne

Trods "fredsaftalen" fredag i Ukraine og EU-Ruslands fredsbestræbelser, ville især den højreekstreme gruppe Pravy Sektor (Højre Sektor) det anderledes fredag aften. Dets leder, Dmitri Yarosh, afviste i en tale på Maidan-pladsen i Kiev selve fredsaftalen.

- Vi vil ikke nedlægge våbnene, før præsident Viktor Janukovitj fratræder, sagde han til menneskemængden, ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass, og tilføjede, at præsidentens parti, Regionernes Parti, samt Ukraines Kommunistiske Parti skulle forbydes.

Samme aften og lørdag nat stormede gruppen parlamentet, indenrigsministeriet og det forladte præsidentpalads og lovede at "jage" præsidenten med våben.

Tv-stationen Russia Today kunne 00:39 lørdag morgen meddele, at "demonstranter er nu i fuld kontrol over Kievs regeringsdistrikt". Dr.dk skrev efterfølgende på sin netforside: "Kiev befriet".

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski kunne tweete: "Ingen kup i Kiev. Regeringsbygningerne blev opgivet".

I forrige uge forsøgte Pravy Sektor at storme samme regeringsbygninger to gange.

Ny kurs for Ukraine

Den nyudpegede midlertidige præsident, som er fra Julia Timosjenkos parti, Oleksandr Turchynov, har straks angivet retningen for et nyt forhold til Rusland.

- Målet vil blive at skabe nye, lige og venlige relationer, der tager hensyn til Ukraines europæiske valg, siger han ifølge Russia Today.

Den afsatte præsident Viktor Janukovitj fra Regionernes Parti vandt præsidentvalget i 2010 over Julia Timosjenko, der var en af lederne af Orangerevolutionen i 2004. Julia Timosjenko stiller nu op til det kommende præsidentvalg for sit parti, partiet 'Vort Ukraine'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2014 - 11:15   25. feb. 2022 - 11:11

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti