09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rouhani genvinder præsidentpost

Iransk præsidentvalg

Rouhani genvinder præsidentpost

Iran genvalgte præsident Hassan Rouhani, der lover fortsat gode forbindelser med omverdenen, baseret på gensidig respekt. Men han afviser "ydmygelser og trusler" fra stormagter.

Hassan Rouhani genvinder præsidentpost og lover fortsat forbedrede forbindelser med omverdenen.
FOTO: Atta Kenare/AFP/Scanpix
1 af 1

Hassan Rouhani genvandt  præsidentposten i fredagens valg i Iran. Han fik 57 procent af stemmerne mod den nærmeste rival Ebrahim Raeisi, der fik 39 procent.

Iran er fortsat ikke klar til at acceptere ydmygelse og trusler fra stormagterne.
Hassan Rouhani

I sin sejrstale sagde Rouhani, at "Iran er stoltere end nogensinde og klar tilo at forbedre sine forbindelser med omverdenen, baseret på gensidig respekt og nationale interesser," rapporterer dagbladet Morning Star.

Men han tilføjede, at landet ikke er "klar til at acceptere ydmygelse og trusler. Vores nation forventer at blive hørt af alle, især stormagterne".

Valget er det første, siden Iran indgik en aftale om sit atomprogram i 2015, som betød en lempelse af Vestens økonomiske sanktioner.

Men USA's regering mener fortsat, at Iran støtter terror og udvikler atomvåben, og er initiativtager til fortsatte sanktioner mod landet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2017 - 09:43   23. jun. 2017 - 11:03

Iran

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Irans præsidentvalg 2017
  • Fandt sted den 19. maj 2017.
  • Hassan Rouhani, den siddende præsident fra Partiet for moderation og udvikling vandt med 57 procent.
  • Ebrahim Raisi fra Folkefronten for den Islamiske evolutions styrker fik 38 procent.
  • To andre kandidater fik lille støtte.
  • Valgdeltagelsen var 73 procent.
  • 55 millioner kunne stemme.
  • Næste præsidentvalg er om fire år.