I morgen fredag vil det irske flyselskab Ryanair blive ramt af omfattende strejker. Der er varslet strejker i fire EU-lande: Irland, Sverige, Belgien og Tyskland.
Midt i højsæsonen står Europas største flyselskab over for den største strejke i sin 34-årige historie.
Elmar Wigand, arbejdsmarkedsforsker
Det irske lavprisselskab Ryanair lovede sidste år, at det ville anerkende fagforeninger som modpart, men det er blevet ved snakken, for indtil nu er der ikke indgået en eneste overenskomst mellem ansatte og flyselskabet.
>> LÆS OGSÅ: Ryanair fløj skruebrækkere ind
I september 2017 udtalte Ryanairs øverste chef Michael O’Leary da også, at "jeg vil opleve at helvede fryser til is og have begge arme hugget af, før vi forhandler med fagforeninger".
Ryanair ejer en flåde på over 450 fly, der beflyver 87 destinationer i Europa. Virksomheden er en mester i at udnytte subsidier, smuthuller og utilstrækkelig regulering i de enkelte lande, mens personalet presset maksimalt på løn og arbejdsforhold. Firmaet er kendt for skatteunddragelse og social dumping, mener Elmar Wigand.
– Midt i højsæsonen står Europas største flyselskab over for den største strejke i sin 34-årige historie. Det er historisk. Vi ser en transnational strejkebevægelse tage form, siger Wigand, der er tysk arbejdsmarkedsforsker, ifølge den norske portal Steigan.no.
>> LÆS OGSÅ: EU angriber strejkeret
Den 18. marts 2018 grundlagde europæiske pilotforeninger en international pilotsammenslutning (RTPG) i Luxembourg. De har forgæves ført forhandlinger med Ryanairs ledelse i Dublin om fælles regler for alle europæiske piloter.
Men Ryanair ønsker kun at forhandle på nationalt plan i hvert enkelt land.
Det er uvist, om kabinepersonalet også vil strejke fredag, men to strejker den 25. og 26. juli blandt kabinepersonale i Portugal, Spanien, Italien og Belgien varsler solidaritet. Her blev 600 flyafgange lammet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278