Det britiske valgsystem er anderledes end de fleste andre lande. Parlamentet består af to kamre. Det vigtige er Underhuset, hvortil der skal vælges 650 medlemmer torsdag den 7. maj. 

Det næststørste parti, Labour, fik 29 procent af stemmerne, men vandt 40 procent af pladserne.

Det foregår som "flertalsvalg i enkeltmandskredse". Den politiker, som får flest stemmer i en valgkreds, vinder mandatet, og alle andre stemmer er spildte.

Det giver de store partier en markant fordel frem for mindre partier. Således vandt de Konservative ved valget i 2010 med 36 procent af stemmerne 47 procent af pladserne i Underhuset. Det næststørste parti, Labour, fik 29 procent af stemmerne, men vandt 40 procent af pladserne.

De øvrige partier fik 35 procent af stemmerne men kun 13 procent af pladserne i Underhuset.

Udemokratisk

– For danskere virker det udemokratisk, at er ikke er den direkte sammenhæng mellem antal stemmer og antal medlemmer af parlamentet, har lektor Ole Helmersen fra CBS sagt til DR.

De store partier har en klar interesse i at bevare det nuværende system, som sikrer dem væsentlig flere mandater end deres andel af stemmerne matematisk berettiger dem til. Men der er også stor forskel på, hvor mange stemmer de to store partier skal skaffe for at vinde et mandat.

Prisen for et mandat

Ved sidste valg til Underhuset i 2010 kostede et mandat således Labour 27.000 stemmer i gennemsnit, mens de Konservative skulle have 46.000 stemmer for hvert vundet mandat. Og de Liberale Demokrater brugte i gennemsnit 96.000 stemmer per vundet plads.

Det hænger sammen med, at at Labours vælgere er mere jævnt fordelt over landet, mens de konservatives vælgere lever samlet i visse valgkredse. Så Labour vinder mange pladser med et snævert flertal, mens de konservative vinder en del af deres pladser med et meget stort flertal. 

For de Liberale Demokrater gælder det, at de taber mange valgkredse med et stort mindretal, og derfor spildes mange stemmer.

De 650 medlemmer af det britiske underhus vælges for fem år. Hvis et medlem dør eller trækker sig, afholdes der et suppleringsvalg, hvor mandatet kan skifte til et andet parti. For mandatet går altid til den kandidat, der får flest stemmer i valgkredsen.

Overhuset, hvor der sidder 780 medlemmer er slet ikke på valg. 88 pladser arves i højadelige familier, 25 kommer fra kirken, mens de sidste udpeges på livstid af dronningen på anbefalingen af den siddende premierminister.