09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sanktioner har halveret Irans oliesalg

Pres på Iran fortsætter

Sanktioner har halveret Irans oliesalg

USA triumferer over, at sanktionerne mod Iran har nedbragt Irans oliesalg med over det halve.

Sanktionerne mod Iran fortsætter trods atomaftalen i november. Her oliefelt i det sydlige Iran.
FOTO: Rebecca Paulson
1 af 1

"Vi har nedskåret Irans oliesalg fra 2,5 millioner tønder om dagen i begyndelsen af ​​2012 til en million tønder olie dagligt i dag".

Sådan skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse om de vestlige sanktioner, der har ramt Iran i de seneste år. Sanktionerne skal tvinge Iran til at standse sit atomprogram, som Vesten hævder skal bruges til at producere atomvåben. Ira fastholder imidlertid, at programmet alene skal sikre landet energi.

"Det er et tab på mere end 80 milliarder dollar siden begyndelsen af ​​2012 - et slag som Iran aldrig vil være i stand til at overvinde", skriver TFF, Center for freds- og konfliktforskning i Lund.

Udtalelsen fra Det Hvide Hus er formentlig skrevet for at overbevise Israel og medlemmerne i USA's kongres om, at de skal godkende atomaftalen mellem Iran og USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Tyskland samme dag, vurderer TFF.

Aftalen betyder, at der ikke bliver ikke indført nye sanktioner mod Iran i løbet af de seks måneder, som aftalen varer, hvis Iran lever op til den. Desuden må Iran udelukkende berige uran op til fem procent, hvilket betyder, at uranen ikke kan benyttes til atombomber.

Pressemeddelelsen fra Det Hvide Hus understreger dog, at med atomaftalen "forbliver det overvældende flertal af sanktionerne på olie -, bank- og finansområdet intakte".

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. dec. 2013 - 14:08   28. dec. 2013 - 14:15

Iran

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Iran og uranen
  • FNs Sikkerhedsråd indførte i 2006 sanktioner mod Iran for at tvinge landet til at indstille sit påståede program for uranberigelse.
  • Vesten frygter, at iranerne vil udvikle atomvåben. 
  • Iran siger, at uranen skal anvendes til forskning og energiproduktion.
  • Iran forhandler med den såkaldte 5 + 1-gruppe, hvor de fem lande med vetoret i FN's Sikkerhedsråd, FN og Tyskland deltager.
  • Iran indgik den 23. november 2013 en aftale med USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Tyskland.
  • Dét betød, at Iran udelukkende må berige uran op til fem procent.
  • Iran gik med til en omfattende overvågning af atomprogrammet til gengæld for mindre sanktioner.
  • Overvågningen er udført af FN's atomagentur, IAEA.
  • Internationale sanktioner mod Iran til en værdi af syv milliarder dollar blev lettet.
  • Iran er dog stadig blive ramt af omfattende sanktioner.