USA er et af de lande i verden, hvor flest mister stemmeretten på grund af kriminalitet. Også efter af en straf er afsonet er der millioner, som er frataget deres ret til at stemme.
Næsten seks millioner borgere i USA - svarende til 2,5 procent af alle indbyggere, der er gamle nok til at stemme, har mistet stemmeretten på grund af at de er straffede.
I det meste af USA kan man stemme som 17-årig. I 19 stater skal man dog være fyldt 18 år.
Antallet vokser kraftigt. I 1977 var det på 1,2 millioner, oplyser Arlene Ash og John Lamperti i en artikel på netportalen Truth Out. Det betyder, at cirka 130.000 mister deres stemmeret hvert år.
Sorte amerikanere rammes fire gange så voldsomt af dette indgreb i den demokratiske ret i forhold til hvide i USA.
Det er meget forskellgit fra stat til stat. I Florida er forholdene særligt strenge, påpeger Ash og Lamperti.
En opgørelse fra januar 2011 viser, at Florida ligger i toppen når det handler om antallet af mennesker, der er frataget stemmeretten. Antallet var dengang på 1.540.000. Det er lidt over 10 procent af alle, der har nået valgretsalderen.
En tredjedel - nemlig 520.000 - af de, der var frataget stemmeretten i Florida var sorte. Det betyder, at næsten hver fjerde voksne, sorte vælger i Florida er frataget retten til at stemme. Helt præcist opgøres andelen til 23,3 procent.
Florida er en ud af seks stater i USA, som fratager straffede stemmeretten på livstid. I andre stater får dømte, der har afsonet deres straf stemmeretten igen.
Der er dog en mulighed for at straffede fem år efter afsoningen af en straf kan søge om at få stemmeretten igen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278