24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Selvstyrets regeringsleder går af

Selvstyrets regeringsleder går af

Det palæstinensiske selvstyres afgående regeringsleder Ahmed Fayyad er økonom og uddannet i USA, som ønskede han blev på posten. USA har ifølge medierne forsøgt at stoppe hans tilbagetræden.

Den afgående regeringsleder i det palæstinensiske selvstyre, Salam Fayyad, sagde onsdag, at han mener der bør udskrives valg. Ved det seneste valg i 2006 vandt Hamas flertal, men blev forhindret i at danne regering i Ramallah på Vestbredden.
FOTO: Toru Yamanaka/AFP/ScanpixDenmark
1 af 1

Regeringsleder i det palæstinensiske selvstyre, Salam Fayyad, er trådt tilbage. Medier angiver uenigheder i regeringen om den økonomiske politik som årssag. Dertil er der kritik af, at Fayyad er for tæt knyttet til Israel og Vesten. USA's udenrigsministerium har forsøgt at stoppe Fayyads tilbagetræden, skriver Al-Jazeera.

Selvstyrets valgkommission meddeler, at man er klar til at gennemføre et valg, hvis præsidenten udskriver det.

Valgkommissionen har arbejdet på at registrere flere palæstinensere, så de kan deltage i valg. I dag er 1.860.000 vælgere registreret. Det svarer til 82,1 procent af alle palæstinensere med stemmeret, skriver det palæstinensiske nyhedsbureau Maan News.

Ifølge loven har præsident Mahmoud Abbas to uger til at udpege en ny regeringsleder.

- Præsidenten skal nu gennemføre samtaler med de palæstinensiske bevægelser for at danne en national enhedsregering og for at fastsætte datoen for et valg, siger Azzam al-Ahamd fra præsidentens parti Fatah.

Det islamiske Hamas, der har magten i Gaza, har aldrig anerkendt Fayyad som regeringsleder. Hans afgang kan måske bane vej for at udnævne en regeringsleder, der kan forene de palæstinensiske partier og bevægelser, skriver Maan News.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2013 - 10:38   19. apr. 2013 - 10:45

Palæstina

se@arbejderen.dk