Siger nej til automatisk forlængelse af sanktioner mod Rusland

Fire lande går imod EU-krav

Siger nej til automatisk forlængelse af sanktioner mod Rusland

Grækenland, Italien, Ungarn og Bulgarien mener, at EU's sanktioner mod Rusland – Europas største energileverandør – er kontraproduktiv for begge parter.

Ruslands præsident Vladimir Putin besøgte den 27. maj den græske premierminister Alexix Tsipras.

FOTO: Orestis Panagiotou/AFP/Scanpix

1 af 1

⎙

Grækenland er imod den automatiske forlængelse af sanktionerne mod Rusland og mener, at alle medlemmer af EU har lov at udtrykke deres holdning om at udvide eller lempe dem, siger den græske viceudenrigsminister Nikos Xydakis ifølge netportalen Euobserver.com.

Det er nødvendigt, at argumenter fra alle sider bliver hørt. Både dem der ønsker en udvidelse af sanktionerne, og dem der vil have dem hævet.
Nikos Xydakis

Statsledere fra EU's medlemslande skal den 28-29. juni på et topmøde beslutte, om sanktionerne mod Ruslands finansverden, militær og energisektor skal fortsætte.

Ukraine presser kraftigt på for at fortsætte sanktionerne. Ivanna Klympush-Tsintsadze, minister for forbindelserne til EU og NATO i Ukraines nye regering, siger til nyhedsbureauet Reuters, at "det eneste sprog, Rusland forstår, er, når Europa står samlet".

Men Nikos Xydakis fastholder, at "det er nødvendigt, at argumenter fra alle sider bliver hørt. Både dem der ønsker en udvidelse af sanktionerne, og dem der vil have dem hævet og skabe "varme" forbindelser med Rusland".

Grækenland, Italien, Ungarn og Bulgarien mener, at Vestens sanktioner mod Rusland – Europas største energileverandør – er kontraproduktiv for begge parter.

Frankrig annoncerede i januar 2016, at landet ønsker at ophæve sanktionerne denne sommer.

EU og USA knytter en eventuel lempelse af sanktionerne sammen med resultatet af en fredsaftale underskrevet i Minsk i februar 2015, som kræver overholdelse af en våbenhvile i de østlige regioner i Ukraine.

Vesten påstår, at Rusland støtter "separatister" i konflikten, der har dræbt mere end 9000 mennesker siden april 2014. Moskva afviser påstanden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via

87278

03. jun. 2016 - 08:08

03. jun. 2016 - 13:15

Unionen

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk

Sanktioner mod Rusland

6. marts 2014: EU's stats- og regeringschefer enes om at suspendere forhandlinger, der skulle gøre det nemmere for russiske statsborgere at rejse ind i EU, samt om en ny aftale om styrket samarbejde mellem EU og Rusland kendt som The New Agreement.
17. marts 2014: EU indfører indrejseforbud og indefryser midler tilhørende 21 personer. 13 russere og otte Krim-borgere straffes for "brud på Ukraines suverænitet og territoriale integritet". Siden er der flere gange føjet flere navne på listen, ligesom man har udvidet kriterierne for, hvilke handlinger der kan straffes.
16. juli 2014: Den Europæiske Investeringsbank og Østbanken (EBRD) stopper nye investeringer og finansieringer af nye projekter i Rusland.
28. juli 2014: EU tilføjer russiske pengemænd, som har – som det hedder – støttet beslutningstagere, som er ansvarlige for annekteringen af Krim-halvøen og urolighederne i det østlige Ukraine, til sanktionslisten.
29. juli 2014: EU indfører bredere økonomiske sanktioner mod Rusland med henblik på at begrænse russiske, hovedsageligt statsejede, bankers adgang til EU's finansmarked.
18. december 2014: EU forbyder europæiske borgere og virksomheder at investere i Krim. Der lukkes for eksport af varer til brug inden for transport-, telekom- og energisektoren. Forbuddet gælder også inden for turisme.
132 russere og ukrainere samt i alt 28 virksomheder er indtil nu blevet ramt af sanktioner. 29. november 2014 er den seneste gang, der er blevet føjet navne på sanktionslisten. Fem russiske banker er desuden ramt af sanktioner.
29. januar 2015: EU's udenrigsministre beslutter at forlænge første runde af EU's sanktioner mod Rusland med seks måneder.

Kilde: eeas.europa.eu.