Skæbnedag for Dilma Rousseff
I dag kan rigsretssagen mod Brasiliens præsident Dilma Rousseff stoppe. De 81 medlemmer af Senatet stemmer om, hvorvidt processen frem mod en rigsret skal fortsætte eller ej. Beslutningen tages med almindeligt flertal.
Brasiliens jurister er uenige, om der er hold i anklagerne om, at Dilma Rousseff har fiflet med statsbudgettet.
Et senatsudvalg besluttede i torsdags med stemmerne 14 mod fem at anbefale at fastholde kravet om en rigsretssag. Hvis det sker, bliver sagen indledt den 26. august og afsluttes med en afstemning i Senatet den 2. september, hvor en domfældelse kræver to tredjedels flertal.
Brasiliens jurister er uenige, om der er hold i anklagerne om, at Dilma Rousseff har fiflet med statsbudgettet. Tilsvarende er befolkningen delt, og der er nærmest daglige demonstrationer både for og imod den suspenderede præsident.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
08. aug. 2016 - 10:09
09. aug. 2016 - 09:08
Brasilian præsidentstyre
- Det brasilianske demokrati er et præsidentielt system. Ligesom i USA vælges regeringschefen – præsidenten – direkte af befolkningen. Derfor kan han eller hun ikke som en statsminister i Danmark afsættes af parlamentet, hvis vedkommende ikke længere har de deputeredes tillid.
- Præsidenten kan kun afsættes hvis hun har begået en "ansvarspådragende forbrydelse", og hvis både deputeretkammeret og senatet stemmer for det, og hun efterfølgende dømmes af en rigsretssag.
- Begrebet "ansvarspådragende forbrydelse" er imidlertid så løst defineret i den brasilianske forfatning, at præsidenten i praksis kan blive afsat, hvis man kan overbevise et stort nok antal politikere i de nævnte organer om, at det er ønskeligt.
- Rigsretssagen føres i Senatet under ledelse af landets øverste dommer og varer cirka en uge.
- Den endelige afgørelse træffes af Senatet. Det krævet to tredjedeles flertal, det vil sige mindst 54 senatorer, for at afsætte præsidenten.