Den gensplejsede Bt-majs, der også er kendt som MON810 fra selskabet Monsanto, blev skabt så den producerer en gift, der beskytter mod angreb fra blandt andet rodbillelarver. Nu har rodbillelarver i USA udviklet resistens og er begyndt at æde løs af den gensplejsede majs, skriver magasinet Ingeniøren.

I USA udgør Bt-majsen en tredjedel af alle dyrkede majs, så problemet er stort.

Samlet set bringer GMO-majsen lige så mange giftstoffer til naturen, som hvis den blev sprøjtet.

Den amerikanske forsker Aaron Grassmann mener ikke, at USA's bønder vil holde op med at dyrke Bt-majs, men de vil blive nødt til at sprøjte deres majsmarker. Brugen af GMO-majs er ellers blevet fremhævet for at kunne begrænse brugen af sprøjtegifte.

Problemet med at skadedyr udvikler resistens mod de gifte, som GMO-afgrøder producerer netop for at beskytte sig mod skadedyr, kan nedsættes ved at dyrke naturlige majsafgrøder på marker mellem GMO-majsmarker - og ved at overholde anbefalinger om systematisk sædskifte, beretter eksperter. Ved sædskifte får de resistente skadedyr ikke mulighed for at formere sig, fordi der året efter er en afgrøde på marken, som skadedyret ikke kan leve af.

Biotek-industrien har drevet effektiv lobbyvirksomhed mod de amerikanske miljømyndigheder for at få nedsat størrelsen af de areler, der anbefales at blive dyrket med GM-fri afgrøder, siger Bruce Tabashnik til magasinet Wired.

Bruce Tabashnik er insekt-ekspert ved universitetet i Arizona.

Og så er det iøvrigt ikke uproblematisk med de gifte, som GMO-afgrøderne selv producerer, påpeger den danske biolog Klaus Sall:

- Det er alt andet lige toxiner, som de tilsætter planterne. De bliver ikke sprøjtet på udefra, men samlet set bringer GM-majsen lige så mange, hvis ikke flere giftstoffer til naturen, som hvis den blev sprøjtet, siger han til Ingeniøren.