Der er ikke meget forskel på den politik, som Grønlands to store partier lægger frem. Det regerende venstrefløjsparti IA og det socialdemokratiske Siumut ligger tæt på hinanden på de fleste af valgets hovedspørgsmål, men i slutspurten er der opstået en diskussion om, hvordan udenlandske selskaber skal beskattes.
Skal metoden være beskatning af selskabernes overskud eller skal selskaberne betale en afgift - en såkalt royalty - for hver ton malm, der udvindes og hver hver tønde olie, der pumpes op? Beskatning åber for skattesnyd, mens royalties er nemmere at kontrollere.
- Der skal være krav om royalties for de mineraler, der bliver taget ud af Grønland, siger Siumuts forkvinde Aleqa Hammond til avisen Sermitsiak.
Det er en mulighed, at IA og Siumut danner regering sammen.
Det ser partiet IA lidt anderledes på. IA mener, det kan afholde udenlandske selskaber fra at investere, hvis de fra dag et skal betale royalties. Derfor er IA's politik, at en udenlansk investor i starten kun skal betale skat, og kun hvis virksomheden har overskud.
"Inuit Ataqatigiit mener, at royalties skal bruges, når det strategisk er bedst, og det mener vi ikke er nu", lyder det i en fælles udtalelse om spørgsmålet fra partiet IA's kandidater ved valget.
IA's kandidater kritiserer Siumit for at forsøge at score billige point i valgkampen ved at slå på en politik med betaling af royalties fra dag et. Og IA påpeger, at det er et brud med de aftaler, som Siumit selv som regeringsparti i 1995 var med til at underskrive, da der blev givet tilladelse til efterforskning omkring jernminen Isua.
Seks partier
Der opstiller seks partier ved valget. Ud over IA og Siumit er det det liberale Atassut, midterpartierne Demokraterne og Kandidatforbundet samt det helt nye parti Inuit, der er venstreudbrydere fra regeringspartiet IA.
Siden valgt i 2009 har regeringen i Grønland bestået af en koalition af IA, Demokraterne og Kandidatforbundet.
Om det fortsætter eller om IA og Siumut danner regering sammen er uafgjort. De to partier udelukker det ikke.
Begge partier lægger i valgkampen vægt på at styrke fiskeriet og at skaffe flere arbejdspladser ved at udvide forarbejdningen af fangsterne i Grønland. Og begge partier lægger vægt på at styrke undervisningssektoren for at ruste den grønlandske befolkning til at udnytte de muligheder, der opstår med fremtidig råstofudvinding.
Tæt løb
Meningsmålinger giver lidt over 40 procent til IA og lidt under 40 procent til Siumut. IA står til at bevare deres 14 medlemmer af Landstyret mens Siumut står til at gå fra 10 til omkring 12 mandater.
Demokraterne står til at gå et mandat tilbage til tre, mens den anden partner i koalitionsregeringen, Kandidatpartiet, ser ud til at miste sit ene mandat.
Det liberale parti Atassut står til to mandater, mens det nye udbryderparti Inuit ser ud til at vinde mindst et mandat.
Hvis Siumut bliver det største parti vil Aleqa Hammond insistere på at blive regeringsleder, skriver Sermitsiak.
- Det er ikke en lov, at det største parti i en koalition får posten som formand for Landsstyret, men vi vil følge den skik. Men det er først og fremmest de politiske mål, der er afgørende og ikke personerne, siger AI's formand Kuupik Kleist, der har været regeringsleder i fire år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278