20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skraldestrejke i Frankrig skaber mere kaos

Flere panderynker til regering

Skraldestrejke i Frankrig skaber mere kaos

Først opstod benzinmangel efter blokader, derefter kom jernbanestrejker og ødelæggende oversvømmelser. Nu er Paris og andre franske byer blevet ramt af en skraldestrejke kort før EM i fodbold.

Skrald hober sig op i Paris gader.
FOTO: Geoffroy Van der Hasselt/AFP/Scanpix
1 af 1

De franske protester mod regeringens arbejdsmarkedslov fortsætter, uagtet at EM i fodbold starter i dag i 10 franske byer. Den månedlange turnering forventes at tiltrække to millioner besøgende. 

Ja, vi planlægger at fortsætte denne strejke, selvom det berører EM, desværre. 
Philippe Nunes

Paris' tre vigtigste forbrændingsanlæg blev blokeret onsdag. Politiet fjernede blokadevagterne, men med det resultat, at arbejderne indenfor efterfølgende gik i strejke.

Skraldebilerne kører ikke de fleste kvarterer i byen, og affaldet er begyndt at hobe sig op, rapporterer BBC.

Skraldestrejker har også ramt byerne Marseille i syd og den centrale by Saint-Etienne, der begge er vigtige knudepunkter for EM-kampe.

Stadig mange strejker

Adskillige sektorer af den franske økonomi er fortsat påvirket af kollektive kampskridt, selv om det franske nyhedsbureau AFP taler om "afmatning". Benzinmanglen er ovre, men nogle olieraffinaderier er stadig strejkeramt. 

Togdriften har således også været ramt af aflysninger i otte dage på grund af strejker, og arbejderne ved tre gasterminaler har besluttet at indlede strejker. 

Air France's piloter planlægger at strejke fra den 11–14. juni

– Ja, vi planlægger at fortsætte denne strejke, selvom det berører EM, desværre. Personligt ville jeg have foretrukket, at arbejdsmarkedsreformen var blevet trukket tilbage tidligere, så vi kunne have fået en dejlig fodboldturnering, siger Philippe Nunes, medlem af det syndikalistiske fagforbund Force Ouvrière til Euronews.

Jobreform i Senatet 14. juni

Det franske Senat skal behandle arbejdsmarkedsloven den 14. juni, før den endelig kan træde i kraft. 

Arbejdsmarkedsreformen betyder, at 35-timers arbejdsugen på papiret bevares som et gennemsnit. Men arbejdsgiverne får ret til at hæve den daglige arbejdstid fra 10 i den gamle lov til 12 timer og den ugentlige arbejdstid fra 45 til 60 timer.

Firmaerne kan indgå lokale aftaler om arbejdstid, løn og ferie, som er dårligere end både arbejdsmarkedslovens krav samt indgåede kollektive aftaler, hvis 30 procent af de ansatte siger ja. 

Det bliver billigere og lettere af fyre ansatte – og ansætte unge, der er uerfarne og uden fagforeningsbog. Arbejdsgiverne får mulighed for at sænke lønningerne, hvis produktionen ikke har været rentabel i bestemte perioder, anfører det største LO, CGT, i dagbladet L'Humanité.

Arbejdsmarkedsloven kom kun igennem per præsident-dekret i sidste måned, da flere af parlamentsmedlemmer fra det regerende Socialistpartiet ikke ville stemme for den.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jun. 2016 - 08:02   10. jun. 2016 - 08:10

Frankrig

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Fransk arbejdsmarkedslov 2016
  • Sidste år gennemførte den socialdemokratiske præsident François Hollande per dekret en reform af arbejdsmarkedet.
  • Det skete, fordi der ikke var flertal i parlamentet for reformen.
  • På papiret blev 35-timers arbejdsugen bevaret som et gennemsnit.
  • Men arbejdsgiverne fik ret til at hæve den daglige arbejdstid fra 10 i den gamle lov til 12 timer og den ugentlige arbejdstid fra 45 til 60 timer.
  • Familieorlov blev nedskåret.
  • Arbejdsgiverne fik mulighed for at sænke lønningerne, hvis produktionen ikke har været rentabel i bestemte perioder.
  • Der var i juli-august 2016 omfattende strejker og protester mod reformen, men den blev trumfet igennem alligevel.

Kilder: AFP, CGT, Reuters, BBC