Egyptens præsident, general Abdullah Fattah al-Sisi, rystede ikke på hånden, da han i sidste måned takkede ja til et tilbud fra Den Internationale Valutafond (IMF) om at låne 12 milliarder dollars.

Han må have kalkuleret med at overleve stor folkelig utilfredshed med lånet, for IMF stiller hårde betingelser for overhovedet at udbetale det: Alle statens subsidier til basisvarer som brød, benzin, sukker og madolie skal fjernes. Det betyder prisstigninger, som især rammer den fattige del af befolkningen.

Egypten er blevet meget dyrt. Livet er hårdt. Ønsker magthaverne en anden revolution? 
Menna Gabr 

IMF yder lån til medlemslandene, der til gengæld skal opfylde en række krav, de såkaldte strukturelle tilpasningsprogrammer.

Livet er hårdt

Den 25-årige mor til to, Menna Gabr, fra Kairos fattige Imbaba-bydel går hver dag hen til den lokale "gama'iya", der er et regerings-støttet supermarked, for at købe to brød.

– Vi kan simpelthen ikke mætte vor familie med min mands løn. Egypten er blevet meget dyrt. Livet er hårdt. Derfor bliver vi nødt til at benytte rationeringskort på subsidierede varer. Ønsker magthaverne virkelig en anden revolution, spørger hun retorisk det uafhængige nyhedsbureau The Media Line.

40 procent af befolkningen i Egypten lever for under to dollars om dagen, og lønningerne har ikke holdt trit med inflationen.

IMF krævede aktuelt for at udbetale lånet på 12 milliarder dollars, at den egyptiske regering også indfører ny moms, mens arbejdspladser i den offentlige sektor skal nedlægges. Endelig skal den egyptiske stat sælge en række statsejede virksomheder og yderligere devaluere det egyptiske pund.

I forvejen har det egyptiske pund mistet 60 procent af sin værdi siden 2011. Oveni har en ny importtold forårsaget skyhøje priser – især på fødevarer, medicin og brændstof.

Præsident er selvsikker

Trods de store sociale konsekvenser  vil præsident al-Sisi ikke vil vige tilbage fra de reformer, som tidligere præsidenter ikke har fået igennem på grund af frygt for social uro.

I 1977 udbrød der omfattende uro, efter at daværende præsident Anwar Sadat besluttede at stoppe basale statstilskud til køb af hvede efter krav fra netop IMF. 

– Folkets reaktion dengang betød, at staten bakkede ud. Dét betød, at reformerne blev forsinket. Alle de hårde beslutninger, som andre gennem årene var for bange for at tage, tøver jeg ikke et sekund med at tage, siger al-Sisi ifølge webavisen alaraby.co.uk.

Få dage efter udtalelsen underskrev Egypten en kontrakt om at købe fire luksus-jetfly til præsidenten og hans stab for et beløb på 340 millioner dollars, bemærker netstedet.

Ganske kort derefter annoncerede præsidenten, der selv tidligere er general og feltmarskal, at ansatte i hæren får hævet deres pensionerne med 10 procent. 

Præsidenten opfordrer til gengæld egypterne til at spare, især husmødrene. 

– Stærke egyptiske kvinder, med jeres fremtrædende plads i samfundet og familien, jeg opfordrer Jer til at nedsætte forbruget af vand og elektricitet samt andre ting, der er en byrde for økonomien, siger han.

Økonomi rystet

Men en ting har præsidenten ret i. Økonomien er virkelig elendig.

Udenlandske investeringer er er faldet drastisk. Suez-kanalen er blevet hårdt ramt af mindre handel og faldende efterspørgsel efter olie. Turismen er rystet af frygten for terror. Oveni er titusinder af egyptere – der arbejdede og sendte penge hjem fra Golflandene – blevet afskediget, da landene skærer ned på antallet af udenlandske arbejdere til fordel for ansættelse egne statsborgere.

Abdel Fattah al-Sisi stod i 2013 i spidsen for et militærkup mod præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderdskab, der i 2012 blev valgt med 51,7 procent af stemmerne.

Abdel Fattah al-Sisi har et nært forhold til USA og er uddannet på et militærakademi i USA. Hvert år yder USA hjælp for 1,5 milliarder dollars til Egypten. Heraf var de 1,3 milliarder dollars militær bistand.