I de første 100 dage efter at EU-kommissionen havde fremlagt sit forslag til EU's Grønne Pagt, mødtes industrien ikke mindre end 151 gange – bag lukkede døre – med højtstående medlemmer af EU-kommissionen. Det svarer til 11 møder om ugen igennem perioden.

Fossilindustrien ønsker, at EU's klimastrategi fokuserer på løsninger, der gør det muligt for industrien at bevare deres nuværende forretningsmodel.
Lala Hakuma Dadci, Corporate Europe Observatory

Det afslører vagthunden Corporate Europe Observatory, der holder et vågent øje med lobbyismen i EU-systemet, i rapporten "En grå aftale? Fossilindustriens fingeraftryk på EU's Grønne Pagt".

Udspillet om EU's fremtidige klimastrategi – Den Grønne Pagt – blev fremlagt i december sidste år af EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Samtidig søsatte industrien – især olie- og gasindustrien – en omfattende lobbykampagne for at få indflydelse på det konkrete indhold af klimastrategien og på den klimalov, der skal føre strategien ud i praksis.

Industriens kampagne var rettet mod centrale medlemmer af EU-kommissionen – heriblandt EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, EU-kommissionens ansvarlige for Den Grønne Pagt Frans Timmermans, energikommissær Kadri Simson, generaldirektøren for EU-kommissionens energikontor Ditte Juul Jørgensen og generaldirektøren for EU-kommissionens klimakontor Mauro Petriccione.

Alle EU-kommissærer skal offentliggøre, hvornår de mødes med repræsentanter fra industrien – samt hvem de mødes med. Eksempelvis kan man på EU-kommissionens hjemmeside se, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i foråret mødtes med lobbyorganisationen BusinessEurope og store bilfirmaer som BMW og Daimler og med de tyske industrigiganter ThyssenKrupp og Siemens.

I december sidste år mødtes generaldirektøren for EU-kommissionens energikontor Ditte Juul Jørgensen med olie- og gasindustriens lobbyorganisation IOGP.

Ifølge det yderst sparsomme resumé af mødet – som Corporate Europe Observatory har fået aktindsigt i – præsenterede lobbyorganisationen, hvordan olie og gas kan tilpasses og bidrage til EU's Grønne Pagt.

Lobbyorganisationen brugte mødet til at forklare EU-kommissionens generaldirektør, at landbrug og kul udleder langt mere CO2 end olie og gas. Herudover overrakte lobbyorganisationen rapporter om, hvordan gas kan bruges til at lave hydrogen/brint, og rapporter om fangst og lagring af CO2.

Den spanske energigigant Enagás mødtes i januar med energikommissær Kadri Simpson. På mødet fremlagde det spanske energifirma en række forslag til, hvordan gas bliver en del af fremtidens energiforsyning i EU. Det fremgår af det korte resumé af mødet, som Corporate Europe Observatory har fået aktindsigt i.

I samme måned mødtes energilobbygruppen ENTSO-G med energikommissæren for at sælge ideen om, at det er nødvendigt med "nye typer" gasinfrastruktur i EU.

Møder og mails giver pote

Ingen ved præcist, hvad der bliver sagt og lovet på møderne mellem EU-kommissærerne og industriens topfolk. Men der er et sammenfald mellem de "løsninger", som industrien kommer med, og de forslag, EU-kommissionen fremsætter i sine klimaudspil, konstaterer Corporate Europe Observatory.

De "løsninger", der går igen under møderne mellem industrien og EU-kommissionen, er CO2-fangst og CO2-lagring (CCS), hydrogen/brint, "dekarbonisering" og handel med CO2-kvoter (det såkaldte ETS-kvotehandelssystem).

Resultatet af industriens lobbyisme er svage klima- og energiambitioner i EU, der er baseret på teknologiske fix og markedsbaserede "løsninger".
Lala Hakuma Dadci, Corporate Europe Observatory

Også industriens krav om ikke at udfase gas er blevet hørt. Hverken EU's Grønne Pagt eller EU's klimalov udfaser gas. Tværimod introduceres nye energiformer, der bygger på gas.

Gas skal således fremover være en del af EU's energiforsyning ved hjælp nye teknologier, der i fremtiden skal kunne omdanne CO2 til el eller fange CO2-udslippet fra gassen og lagre den.

Samtidig sætter EU milliarder af til at forske i nye energiformer – blandt andet gas og indfangning og lagring af CO2. EU's Grønne Pagt slår fast, at mindst 35 procent af EU's forskningsbudget Horizon skal gå til forskning og udvikling af nye klimatiltag som eksempelvis hydrogen.

Den Grønne Pagt afsætter samtidig 30 procent af midlerne i fonden InvestEU til at bekæmpe klimaforandringer. Men midlerne i denne fond kan blandt gå til gas og fangst og lagring af CO2.

>> LÆS OGSÅ: EU-parlamentet vedtager støtte til fossile gasprojekter

Den Grønne Pagt bevarer også handelssystemet med CO2-kvoter, der gør det muligt for store virksomheder at købe sig til såkaldte svinekvoter i udlandet og fortsætte med at udlede CO2. 

– Fossilindustrien ønsker, at EU's klimastrategi fokuserer på løsninger, der gør det muligt for industrien at bevare deres nuværende forretningsmodel, der er baseret på at udvinde og producere fossile brændsler. Industrien ønsker at have kontrol over den grønne omstilling og sikre, at de kan profitere på den, siger Lala Hakuma Dadci til Arbejderen. 

Hun er researcher hos Corporate Europe Observatory og har været med til at udarbejde rapporten om lobbyismen.

– Det er lykkedes for industrien at få EU til at binde sig til gas i sin fremtidige energiforsyning. EU's Grønne Pagt udfaser ikke fossile brændsler og fortsætter støtten til gas. Helt i tråd med de ønsker industrien har haft med til bordet med de mange møder med EU-kommissionen. Resultatet af industriens lobbyisme er svage klima- og energiambitioner i EU, der er baseret på teknologiske fix og markedsbaserede "løsninger". Det vil sige mere af alt det, der endnu ikke har virket, fortsætter Lala Hakuma Dadci.

Gasindustrien har brugt flere år på at sælge ideen om, at gas kan være en grøn løsning, hvis industrien bare finder en metode til at fange CO2 fra gas og andre udledninger og herefter lagrer CO2'en eller omdanner den til el.

– Miljøbevægelser og klimaeksperter kræver, at de resterende fossile brændsler – olie og gas – skal blive liggende i undergrunden, hvis vi skal forhindre, at klimakrisen udvikler sig. Men det er igennem flere års målrettet lobbyvirksomhed lykkedes for olie- og gasindustrien at overbevise EU-politikere og EU-embedsfolk om, at gas er en "ren" energikilde, fortæller Lala Hakuma Dadci.

Brint og "dekarbonisering"

Et andet eksempel på, at det er lykkedes for industrien at gøre gas til en central del af EU's fremtidige energiforsyning, er, at det er lykkedes at overbevise EU-systemet om, at hydrogen/brint skal være en del af klimastrategien.

Industrien forsøger at gøre gas grøn ved at sælge hydrogen/brint som brændstof. Brint kan lyde som et uskyldigt brændstof, men faktisk er 95 procent af al brint baseret på gas, fortæller Lala Hakuma Dadci:

– Selvom brint er baseret på gas, så har industrien på flere af møderne med EU-kommissionen lovet, at de indenfor et årti vil udvikle brint til i fremtiden at være et brændstof med et lavt indhold af CO2 ved hjælp af CO2-fangst og -lagring, siger Lala Hakuma Dadci.

Hun mener, at industrien på sine møder med EU-kommissionen også forsøger at gøre gas "grøn" ved at sælge ideen om "dekarbonisering", det vil sige en idé om, at man kan rense gas for CO2.

Toppen af isbjerget

Industriens 151 møder om klimastrategien med EU-kommissionen udgør kun toppen af isbjerget. Antallet af lobbymøder med Kommissionen er langt højere. Men EU's såkaldte åbenhedsregler betyder, at det kun er EU-kommissærerne og deres cirka 300 højtstående embedsfolk i Kommissionen – og ikke de 30.000 øvrige ansatte i EU-kommissionen – der skal registrere deres møder med lobbyister.

>> LÆS OGSÅ: Ngo'er advarer: Sort-energi-lobbyister udvander EU's lovgivning

Derfor har offentligheden ikke mulighed for at få indsigt i, hvem – og hvor ofte – industrien mødes med de øvrige dele af den magtfulde EU-kommission, der er det eneste organ i EU, der kan fremsætte ny EU-lovgivning.

Lobbyister fra store olie- og gasfirmaer, fra landbruget og fra en lang række andre industrier har ikke kun holdt møder – de har også betalt dyre middage, skrevet mails og udgivet rapporter om, hvordan EU's klimastrategi skal se ud.

Industrien forsøger også at få en fod indenfor hos medlemmerne af EU-parlamentet. Industrien har blandt andet oprettet et såkaldt "European Energy Forum", der er et netværk for 22 medlemmer af EU-parlamentet og 84 repræsentanter for industrien (heriblandt Shell, Total, ExxonMobil, BP, Chevron), der udveksler synspunkter og spiser middage.

I februar arrangerede European Energy Forum (EEF) en “middags-debat" om olie- og gasindustriens rolle i EU's Grønne Pagt. Målet var at fremme CO2-lagring, brint/hydrogen og olie- og gasledninger. I middagen deltog blandt andre repræsentanter fra EU-kommissionen og repræsentanter for Miljø- og Energiministeriet i Kroatien, der havde formandskabet for EU.

>> LÆS OGSÅ: Miljøbevægelser om EU-kommissionens klimapolitik: for lidt og for sent

Stop for fossillobby

En række grønne ngo'er er gået sammen i en fælles kampagne for "Fossil Fri Politik" for at sætte en stopper for olie- og gasindustriens lobbyisme.

Målet er at sikre, at klimapolitik ikke bliver overtaget af industrien, men bliver skabt med udgangspunkt i offentlighedens interesser.

– Det er afgørende, at vi får befriet de politiske beslutningsprocesser fra fossilindustriens indflydelse, hvis vi vil beskytte demokratiet og gøre noget ved klimakrisen, før det er for sent, understreger Lala Hakuma Dadci.

Miljøorganisationer som Greenpeace og Friends of the Earth Europe støtter op om kampagnen. Det samme gør ulandsorganisationer som Oxfam, CAN og Global Justice Now.

– I sin nuværende form vil EU's Grønne Pagt ikke forhindre klimakrisen. Den Grønne Pagt er fyldt med udstrakte hænder til forurenerne og gennemhullet af svage klimamål, der tillader, at fossilindustrien fortsat kan bore, brænde af og skabe profit på bekostning af mennesker og planeten, siger direktør for Friends of the Earth Europe Jagoda Munić til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Den Grønne Pagt er fyldt med fingeraftryk fra store virksomheder og lobbygrupper. Og det er ingen overraskelse, eftersom de har haft privilegeret adgang til beslutningstagerne.