Spanien skal til valg den 28. april. Det står klart, efter at den socialdemokratiske regering onsdag tabte en afstemning i parlamentet om næste års finanslov. 191 stemte imod finansloven, mens 158 stemte for.
Skal jeg vælge mellem at gøre ingenting og fortsætte uden budget eller lade spanierne komme til orde, så vælger jeg det sidste.
Pedro Sánchez, premierminister
Ifølge det spanske dagblad El Pais faldt forslaget om finanslov fordi de catalanske parlamentarikere, der normalt støtter den socialdemokratiske premierminister Pedro Sánchez, stemte imod. Det skete i protest mod de igangværende retssager mod catalanske politikere og aktivister.
– Skal jeg vælge mellem at gøre ingenting og fortsætte uden budget eller lade spanierne komme til orde, så vælger jeg det sidste, sagde premierminister Pedro Sánchez, da han udskrev valgt ifølge det britiske dagblad The Guardian.
Ifølge de seneste ugers meningsmålinger vil intet parti få stemmer nok til at danne regering alene. Det ser dog ud til at konservative partier PP og Ciudadanos samt det højreekstreme parti Vox kan få flertal sammen.
Vox stormer frem og fik i december 12 mandater ud af 109 ved det regionale valg i Andalusien. Partiet står i øvrigt til 12 procents tilslutning i landsdækkende meningsmålinger.
Sánchez' Socialistparti har kun en fjerdedel af mandaterne i parlamentet og havde brug for støtte fra mindre regionale partier, herunder catalanerne, for at få love igennem.
Tirsdag åbnede retssagen mod mod 12 catalanske politikere og aktivistledere, anklaget for separatisme og oprør. De forsøgte i oktober 2017 ved en folkeafstemning at løsrive Catalonien fra Spanien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278