31 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Spansk storby boykotter Israel

Apartheidfri zone

Spansk storby boykotter Israel

Valencias byråd har erklæret byen for "apartheidfri", mens rækken af andre spanske byer, der reagerer mod Israels grove brud på menneskerettighederne, fortsætter med at stige.

Boykotten af Israel vokser støt i Spanien og resten af verden. Her protest mod bombningen af Gaza i 2014.
FOTO: MZaplotnik/CC 3.0
1 af 1

Valencias byråd har vedtaget at afstå fra enhver kontakt eller indgå aftale om kulturbegivenheder med israelske myndigheder eller virksomheder.

Antallet af byer, der handler for at modsætte sig Israels grove overtrædelser af menneskerettighederne, vil stige i Europa.
Ana Sanchez, BDS Spanien

Samtidig erklærede byen, der er Spaniens tredjestørste, sig "apartheid-fri".

Valencia er dermed verdens største by til at boykotte Israel. I sidste måned erklærede den lille andalusiske by Trebujena sig også apartheidfri zone.

Tidligere har Barcelonas byråd opfordret til en omfattende våbenembargo mod Israel og opfordrede den spanske stat til at vedtage det. De catalanske byer Terrassa og Badalona kræver, at andre europæiske regeringer ophører med at sælge våben til Israel. Mens byen Pamplona opfordrer de europæiske regeringer til at bryde de diplomatiske bånd til Israel.

I øjeblikket forsøger zionistiske grupper i Spanien dog at klage over de mange spanske byers nylige vedtagelser ved domstole.

Alligevel besluttede myndighederne i den spanske by Oviedo i sidste uge at aflyse et besøg af et et israelsk orkester og en balletgruppe. Argumentet var, at "israelske organisationer er ikke ønskede" i byens lokaler.

– Jeg er overbevist om, at antallet af byer, der handler for at modsætte sig alle grove overtrædelser af menneskerettighederne, fortsat vil vokse over hele Europa. De vil spille en afgørende rolle for at afslutte israelsk apartheid, siger Ana Sanchez fra den spanske boykot-komite BNC til tv-stationen TeleSur.

Rækken af sejre for den globale bevægelse for boykot, deinvesteringer og sanktioner mod Israel (BDS) ser da også ud til at fortsætte, og de seneste uger har været svære for Israel. Sangerinden Shakira aflyste sin koncert i Tel Aviv, Israel, mens mange kendte kunstnere trak sig fra Tel Avivs LGBT-filmfestival.

I kølvandet på Israels drab på over 120 palæstinensere i Gaza i marts, april og maj har europæiske byer som irske Dublin og italienske Bologna vedtaget at støtte BDS og opfordrer til en våbenembargo mod Israel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jun. 2018 - 14:25   15. jun. 2018 - 15:36

Boykot Israel

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Boykotbevægelsen, BDS
  • BDS står for Boykot, Deinvesteringer og Sanktioner.
  • Gennemfører internationale kampagner for boykot, sanktioner og frasalg (BDS) mod Israel.
  • Blev lanceret den 9. juli 2005 af over 170 palæstinensiske partier, fagforeninger, NGO'er.
  • Kræver at Israel afslutter besættelsen af ​​de palæstinensiske og andre arabiske områder, som det besatte i 1967.
  • Kræver at de israelske bosættelser på Vestbredden og apartheidmuren bliver fjernet.
  • Kræver at Israels diskrimination imod dets palæstinensiske borgere stopper.
  • Fastholder de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjem i overensstemmelse med FN's resolutioner.
  • Flere kendte meningsdannere støtter BDS. Heriblandt den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, den afdøde forsker Stephen Hawking, journalist og forfatter Naomi Klein, den politiske aktivist og professor Angela Davis samt filosof og queer-teoretiker Judith Butler.