Med krav om en streng, økonomisk sparepolitik har den internationale valutafond (IMF) været en væsentlig årsag til, at den dødelige ebolavirus har kunnet sprede sig i en række vestafrikanske lande.

Så klar lyder konklusionen i en ny rapport om ebolaens udbrud, som tre forskere fra forskellige engelske universiteter udgav i sidste måned.

Millioner af dollars er skåret væk fra de offentlige budgetter frem for at blive investeret i sundhedssektoren.

Rapporten peger på, at det mangelfulde og utilstrækkelige sundhedssystem i de ramte lande har været en væsentlig årsag til, at ebolaen efter dens udbrud i marts 2014 hurtigt spredte sig over et stort område.

I den forbindelse har IMF's mangeårige indflydelse på økonomien i lande som Sierra Leone, Guinea og Liberia, hvor ebolaen har ramt hårdest, haft en yderst skadelig effekt.

LÆS RAPPORTEN: The International Monetary Fund and the Ebola outbreak

Forskerne har gennemgået IMF's eget arkiv over låneaftaler i perioden 1990-2014 og har på denne baggrund afdækket sammenhængen mellem disse aftalers indhold, de såkaldte "strukturelle tilpasningsprogrammer", og udviklingen i de tre landes sundhedssektor.

Samtidig med, at IMF i de sidste 25 år har ydet de tre lande store pengelån, har man som modydelse krævet, at landene skulle føre en økonomisk politik, der har "prioriteret kortsigtede økonomiske formål på bekostning af investering i sundheds- og uddannelsessektoren", som det hedder i rapporten.

Sierra Leone såvel som Guinea og Liberia var (og er) således alle under IMF's programmer på det tidspunkt, hvor ebolaen brød ud, og tilsammen ligger de tre landes gæld til IMF i omegnen af 464 millioner dollars. 

Nyliberalismens fallit

Et særligt ødelæggende element i IMF's politik har ifølge forskerne været kravet om markant nedbringning af de offentlige udgifter i de tre lande, der i samme omgang har skullet betale af på gælden til IMF.

På denne måde er millioner af dollars blevet fjernet fra offentlige budgetter og opslugt af gældsbetaling frem for at blive investeret i landenes infrastruktur, herunder sundhedssektoren.

Desuden har IMF som en del af sine låneaftaler lagt et loft på de offentlige lønninger i Sierra Leone, Guinea og Liberia samtidigt med, at man har presset landene til at reducere antallet af offentligt ansatte.

LÆS: 'Assassination' of Public Health Systems Driving Ebola Crisis

En af denne politiks mange konsekvenser har været, at antallet af sundhedspersonale er faldet drastisk. I Sierra Leone faldt dette tal eksempelvis fra 0,11 til 0,02 per 1000 indbygger fra 2004 til 2008.

Endeligt påviser rapporten, at IMF har forlangt en gennemgribende decentralisering af sundhedssektoren i de tre lande. IMF har påstået, at man på denne måde bedre ville kunne tage sig af sundhedsproblemer på lokalt plan.

Forskerne peger imidlertid på, at dette krav har undermineret muligheden for at lave en koordineret indsats mod sygdomsudbrud på nationalt plan, hvilket netop viste sig som et alvorligt problem ved ebolaudbruddet.

Med henvisning til samme udvikling udtalte liberianske Emira Woods fra organisationen ThoughtWorks, der arbejder for social og økonomisk retfærdighed, at IMF's nyliberale økonomiske model slet og ret har aflivet den offentlige infrastruktur i Vestafrika:

– En krise som den, der er udløst af ebolaudbruddet, viser, at denne model har slået fejl, sagde Woods i et interview til CommonDreams i oktober 2014.

IMF svarer igen

Efter rapportens udgivelse tog Sanjeev Gupta fra IMF's økonomikontor i Washington til genmæle med en kommentar til rapporten om, at IMF ikke har lagt låg på lønninger og desuden har ydet økonomisk støtte til de ebolaramte lande.

Men dette afvises af folkene bag rapporten som aldeles ukorrekt.

– Det passer ikke, skriver Alexander Kentikelenis, én af rapportens tre forfattere, i et endnu ikke udgivet svar på Guptas kritik, som Arbejderen har fået indsigt i.

Kentikelenis henviser til IMF's egne papirer og nævner som eksempel en rapport om Sierra Leone fra 2006, hvor IMF understreger, at "en forbedring af kontrollen over lønudgifter hurtigst muligt skal sættes i værk". Efterfølgende blev de offentlige lønninger i landet væsentligt beskåret.

En krise som den, der er udløst af ebolaudbruddet, viser, at den nyliberale model har slået fejl. 
Emira Woods, ThoughtWords.

At IMF skulle have hjulpet de ebolaramte områder stiller Kentikelenis og hans kollegaer sig ligeledes tvivlende over for.

– Beviserne, der i øvrigt fremskaffes af IMF's eget personale, er endnu ikke blevet lagt frem, og desuden strider det direkte imod det, som vi påviser i vores rapport, forklarer Kentikelenis over for Arbejderen og fortsætter:

– IMF's nye skift i retorikken byder jeg velkommen, men jeg mangler at se den omsat til virkelighed, siger Kentikelenis.

Krig mod folket

I sin kritik af rapporten henviser Gupta endvidere til, at ebolaudbruddet skete på et tidspunkt, hvor den sundhedsmæssige infrastruktur i Sierra Leone, Guinea og Liberia allerede var skrøbelig som følge af mange års borgerkrig op gennem 1990'erne og altså ikke på grund af IMF's spareprogrammer.

Til trods for at borgerkrigene, der sluttede i 2002, havde skadelige konsekvenser for sundhedsfaciliteterne i regionen, ændrer dette ifølge Kentikelenis dog ikke på, at det først og fremmest er IMF's mangeårige nedskæringspolitik, som har undermineret sundhedssystemet i de tre lande.

Samme synspunkt har Emira Woods, der påpeger, at det er "krigen mod folket, fremført af de internationale finansinstitutioner", der er årsag til, at sundhedssektoren var i så dårlig forfatning, da ebolaudbruddet indtraf.

Og meget tyder på, at både Woods samt Kentikelenis og hans kollegaer har ret.

Ifølge tal fra Antoine Lokongo, PhD i internationale studier ved Peking University, krævede IMF eksempelvis kort før jul, at Sierra Leone skulle tilbagebetale et beløb på 5,5 millioner dollars.

At landet i øjeblikket med yderst få ressourcer kæmper hårdt for at begrænse spredningen af ebola ændrer ikke på, at IMF fortsætter med at opkræve penge, skriver Lokongo.

Siden udbruddet i 2014 er der ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO indtil videre i alt 8429 døde som følge af ebola, hvoraf langt over 90 procent af dødsfaldene er sket i netop Sierra Leone samt Guinea og Liberia.

Nykolonialisme

Rapportens afdækning af de skadelige konsekvenser af IMF's politik har dermed afsløret, hvordan der bag ebolakrisens dramatiske omfang gemmer sig ganske særlige økonomiske interesser.

Det er imidlertid langt fra det billede, som præsenteres i offentligheden.

Vestlige medier er kun fokuserede på det, de ser som afrikanernes primitivitet. Årsagerne til krisen bliver derimod fuldstændigt ignoreret.
Michael D. Jackson, Harvard University.

Arbejderen har talt med professor i antropologi ved Harvard University, Michael D. Jackson, der igennem mere end 40 år har udført studier i Sierra Leone.

Jacksons erfaringer med Vestens fremstillinger af Vestafrika viser, at disse i høj grad stadig præges af, hvad man kan kalde for nykolonialistiske forestillinger. 

Over for Arbejderen forklarer Jackson, hvordan netop konflikter i Afrika igen og igen forklares ud fra en tankegang, der ser afrikanere som drevet af deres vilde følelser.

Derfra er der ikke langt til at sammenligne politiske begivenheder i Afrika med ukontrollerede naturfænomener som steppebrande eller vulkanudbrud, forklarer han.

Det gælder også i forhold til den nuværende situation omkring ebola, hvor vestlige lande ifølge Harvard-professoren ofte præges af en tænkning, der ser afrikanernes "tilbagestående kultur" som årsag til, at ebola har spredt sig så drastisk:

– Mine tanker går tilbage til tiden med borgerkrig i Sierra Leone, hvor vestlige medier kun fokuserede på det, de ser som afrikanernes primitivitet og irrationalisme. Årsagerne til krigen (udbredt fattigdom, udenlandske firmaers udnyttelse af landets naturressourcer, osv.) blev fuldstændigt ignoreret, siger Jackson til Arbejderen.

Ser man på den igangværende ebolakrise, tjener den nykolonialistiske fremstilling altså det formål at sløre de underliggende årsager, der har været med til at skabe en krise af det omfang, som det nuværende ebolaudbrud udgør.

Med rapporten om IMF's rolle i ebolakrisen har Kentikelenis og hans kollegaer derfor taget hul på en vigtig diskussion, der kaster lys over de vestlige finansinstitutioners hærgen i bestræbelserne på at udbrede deres kontrol over det globale verdensmarked.