57-årige Kostja har ikke set noget til de 576 millioner kroner, som Danmark har lånt Ukraine. Han er hjemløs på femte år og overnatter foran en bank i hovedstaden Kiev.

– Jeg havde en lille virksomhed med russiske partnere, men forretningerne løb ud i sandet efter krigen begyndte. Jeg mistede vores lejlighed, da min hustru døde, siger Kostja. Han kigger frem for sig med mørke øjne. Sætningerne damper ud i den hårde frost.

Absolut afhængighed

De mange millioner, som Danmark bidrager med i Ukraine, er en del af en større låne-pakke: I alt 80 milliarder kroner har den verdensomspændende finans-institution IMF overført til Ukraine siden 2014. Den magtfulde organisation har 189 medlemslande. Danmarks bidrag udgør 0,72 procent af IMF’s samlede budget.

Når IMF og Danmark låner penge til Ukraine, er der dog ikke tale om uselvisk hjælp til de nødlidende indbyggere. Pengene skal betales tilbage af almindelige ukrainske skatteydere. Hverken Kostja eller Ukraines brede befolkning har glæde af de mange milliarder kroner. Den ene undersøgelse efter den anden viser, hvordan fattigdommen er eksploderet siden IMF og Danmark fik frie hænder til at diktere Ukraines økonomiske politik i 2014.

IMF presser den ukrainske regering til at sende priserne, som almindelige forbrugere betaler for vand, el og gas, på himmelflugt.

– De politiske og økonomiske tiltag, som bliver kædet sammen med pengene fra IMF gør de fattige endnu fattigere, siger Oleksandr Kravtjuk, der er uddannet økonom og tidskrifts-redaktør.

IMF og Danmark kræver voldsomme nedskæringer på sociale ydelser. Den verdensomspændende finans-institution presser den ukrainske regering til at sende priserne, som almindelige forbrugere betaler for vand, el og gas, på himmelflugt, forklarer Kravtjuk.

– Vi er nået til et punkt af absolut afhængighed af IMF. IMF’s ledelse bestemmer den økonomiske politik i Ukraine, siger sociologen Vitalina Butkaljuk fra Ukraines Nationale Videnskabsakademi.

En pengemaskine

I mellemtiden står internationale finans-spekulanter og stenrige lokale forretningsmænd på spring. Ukraine er et af verdens mest korrupte lande. Mulighederne for at tilegne sig de astronomiske beløb med lyssky metoder synes nærmest uendelige. Lånene fra IMF og Danmark har vist sig at være en pengemaskine for en række fordækte aktører. Store lunser af IMF’s låneprogram havner via sindrige hvidvasknings-mekanismer og et net af udenlandske konti i skattely hos den berygtede klan af oligarker – kredsen af rigmænd, der styrer og ejer Ukraine.

Blandt andet stjal top-oligarken Igor Kolomojskij via sin egen Privatbank 1,8 milliarder dollar fra IMF’s låneprogram.

Det kom frem i 2015. Pengene skulle have været brugt til at afstive Ukraines banksystem. I begyndelsen af 2018 blev det kendt, at i alt 5,5 milliarder dollar var blevet tømt fra Privatbanks bokse, mens Kolomojskij ejede banken. På det tidspunkt havde den ukrainske regering allerede nationaliseret banken og betalt den med endnu flere IMF-penge. 

Forgyldte spekulanter

Hvad angår de udenlandske finans-spekulanter, så har de købt ukrainske stats-obligationer for milliarder af kroner. Blandt de vigtigste spekulanter er investerings-selskabet Franklin Templeton. Med IMF’s hjælp prøver det amerikanske selskab at presse profit ud af fattigdommen og krigs-kaosset i Ukraine – siden 2014 har regeringshæren kæmpet mod separatister i den østlige del af landet, som får støtte fra Rusland.

Under benhårde forhandlinger med den ukrainske regering kæmper spekulanter som Franklin Templeton med næb og klør for at suge penge ud af det ukrainske stats-budget.

IMF kræver af Ukraine, at udenlandske finans-spekulanter som Franklin Templeton så vidt muligt holdes skadefri. Det vil sige at almindelige skatteborgere i Danmark og IMF’s andre medlemslande er med til at sikre, at Franklin Templeton ikke taber på sin risikable investering i Ukraine. Pengestrømmen flyder fra skattebetaling i blandt andet Danmark til IMF, fra IMF til regeringen i Kiev og fra Kiev til Franklin Templeton og andre spekulanter.

På rov efter brænde

Samtidig løber ildevarslende rapporter ind fra landdistrikterne. De store prisstigninger på gas og el, som IMF og Danmark påtvinger ukrainerne, har uhyggelige konsekvenser. Mange landsbyboere kan ikke længere betale deres varmeregning. For at overleve den hårde ukrainske vinter er de tvunget til at gå på brænderov i nærliggende skove.

– Organisationens politik sigter mod af gøre regeringen fri for sit sociale ansvar. De lægger alle udgifter over på skuldrene af almindelige ukrainere, siger sociologen Vitalina Butkaljuk om IMF.

Og i Kievs gader vokser hæren af hjemløse. Desperat prøver de at finde en smule næring i affaldspande og containere. Forbi medmenneskerne nede mellem skraldeposerne kører en lang række Porscher, Maserati’er og Bentley’er langsomt forbi. Luksus-bilerne tilhører et lille segment af velhavere tæt på kredsen af oligarker.

Som følge af kaosset og fattigdommen i Ukraine er opbakningen til den provestlige præsident Petro Porosjenko faldet til 14 procent, ifølge en ny undersøgelse.

I april sidste år godkendte IMF en ny overførsel til Ukraine. Den internationale finansinstitution fortsætter låneprogrammet på trods af de store problemer.

I alt jonglerer IMF med tre milliarder danske skattekroner. Det fremgår af tal fra Nationalbanken. Pengene bruger IMF til sine låneprogrammer i hele verden. Ofte er betingelserne for at opnå lån ligeså barske som i Ukraine.

Kostja tager afsked. Hans ryg forsvinder mellem snefnuggene i Kievs isnende kolde gader.

NOTE:

Research til artiklen er foregået i vinteren 2017/18, da hårde kuldegrader prægede livet i Ukraine.