18 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stjernekok tvivler på CETA-aftalen mellem EU og Canada

Sundhed i fare

Stjernekok tvivler på CETA-aftalen mellem EU og Canada

Den britiske tv-kok Jamie Oliver blander sig nu i koret, der kritiserer investerings- og handelsaftalen CETA mellem EU og Canada. Han frygter konsekvenserne for fødevarekvaliteten.

TV-kokken Jamie Oliver frygter, at CETA vil gå ud over de sikre og sunde fødevarer.
FOTO: Scandic Hotels/Wikimedia Commons
1 af 1

Den verdenskendte britiske tv-kok Jamie Oliver sætter et alvorligt spørgsmåltegn ved handels- og investeringsaftalen CETA mellem EU og Canada.

Risikoen er i sidste ende mere kræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, type 2-diabetes og flere fede mennesker.
Zoltán Kosubek, sundhedsnetværket EPHA

Den kan gå ud over vores fødevarer, advarer han.

– Den største handelsaftale i to årtier har fået grønt lys af EU-parlamentet. Men hvad betyder den for landmænd og forbrugere?, spørger han på sin netside for global fødevarerevolution, jamiesfoodrevolution.org, og henviser til den omfattende kritik af CETA og advarslerne om, at aftalen kan true fødevarernes kvalitet.

I februar stemte et flertal i EU-parlamentet for aftalen med stemmerne 408 for og 254 imod. Nu skal CETA vedtages i samtlige EU-landes parlamenter. I sidste uge blev CETA-aftalen førstebehandlet i Folketinget.

Flere job

Det konservative britiske medlem af EU-parlamentet, Emma McClarkin, stemte et "stort ja" til CETA i EU-parlamentet, da den "er god for landbruget og erhvervslivet", som hun formulerede det.

– CETA vil gavne små virksomheder, der producerer blandt andet fødevarer. Aftalen reducerer barrierer for handel, forbedrer adgangen til markeder, og leverer job og vækst. Konkret får små virksomheder det nemmere med at handle på det canadiske marked, lyder det fra Emma McClarkin i en kommentar til det britiske dagblad The Independent.

Men Jamie Oliver henviser til, at Europas største organisation for sikre fødevarer, European Public Health Alliance (EPHA) advarer kraftigt mod CETA.

EPHA består af fagfolk, ngo'er og patientforeninger. Organisationen håber, at de nationale parlamenter nu stemmer CETA ned.

– Det er nu op til de nationale parlamenter at udtrykke deres bekymringer og stemme imod CETA. Nu er tiden kommet til at belyse sammenhængen mellem handel og sundhedspolitik, siger Zoltán Massay-Kosubek fra EPHA's ledelse.

Han advarer imod, at CETA vil fjerne told på vin og spiritus. I dag er der en told på 12 procent på vin og forarbejdede fødevarer.

Men det kan føre til flere usunde fødevarer med et højt energiindhold som mættet fedt, transfedtsyrer, sukker, salt og raffinerede kulhydrater, fordi varerne bliver billigere, siger Zoltán Massay-Kosubek.

– Risikoen er i sidste ende mere kræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, type 2-diabetes og flere fede mennesker, som vil forværre byrden for sundhedssystemet, siger han.

Kemi og sundhed

Zoltán Massay-Kosubek frygter også mere kemi i produkter.

Når EU for eksempel beslutter at mærke farlig kemi i legetøj, mad og kosmetik, kan canadiske selskaber hive EU og de enkelte medlemsstater for retten. Canadiske virksomheder skal nemlig ikke i modsætning til kollegerne i EU komme med sikkerhedsoplysninger om et kemikalie, før det bliver markedsført.

Den canadiske industri og regering mener, at denne regel er en "urimelig udgift og handelshindring."

Men EU's handelskommissær Cecilia Malmström forsikrer EU-borgerne om, at CETA ikke vil gøre landenes standarder for sundhed slappere.

– At godkende aftalen vil ikke ændre standarderne for fødevarer og sikkerhed eller andre EU-krav. Det kan kun EU's institutioner ændre, siger hun ifølge The Independent.

Retssager

Men der er en anden ting ved CETA, som bekymrer Zoltán Massay-Kosubek.

CETA kan åbne op for, at virksomheder kan udfordre sundhedslove og grænserne, der skal beskytte folkesundhed, mener han.

"Virksomheder kan kræve økonomisk erstatning fra lande, hvis der træffes en politisk beslutning, som begrænser deres forventede profit", skriver han.

CETA indeholder nemlig Investment Court System (ICS), som er en mekanisme, der skal sikre ”investorrettigheder”. 

I 2016 præsenterede EU og Canada ICS som en forbedret mekanisme, der skulle imødekom kritikken af de såkaldte ISDS-tribunaler, som dømmer i sager, hvor investorer mener, at regulering og lovgivning begrænser deres profit.

Men Zoltán Massay-Kosubek mener ikke, at reglerne i ICS er anerledes end ISDS:

– Intet er ændret. ICS vil stadig ikke forhindre investorer i at sagsøge. Demokratiet og retsstaten er stadig ikke beskyttet, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2017 - 10:49   23. mar. 2017 - 10:50

CETA

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA