Da britiske kommandosoldater den 4. juli bordede det iranske olietankskib Grace 1 ud for Gibraltar og tvang besætningsmedlemmerne på knæ på dækket, beslaglagde skibet og hævdede, at skibet brød EU's sanktioner mod Iran, skete det ikke blot efter pres fra USA, men også i modstrid med sandheden.

Det lovlige i, at Storbritannien beslaglagde et tankskib på vej mod Syrien med olie fra Iran, undrer mig.
Carl Bildt, tidligere svensk statsminister

20. juli kunne dr.dk ellers videregive oplysninger om, at bordingen af det iranske skib skete, "fordi briterne mistænkte, at skibet ville trodse EU-sanktioner ved at fragte olie til Syrien".

Senere dannede dette påståede brud på EU-sanktionerne det politiske grundlag for dansk interesse i at deltage i Storbritanniens mission i Hormuzstrædet.

Ingen forbud mod olieeksport

Men EU har ikke på noget tidspunkt indført sanktioner, der forbyder Iran eller andre lande at fragte olie til Syrien. 

EU forbyder alene import af olie fra Syrien til EU-lande – ikke eksport, transport eller salg. Det vil sige, at olieeksport fra Syrien til EU er forbudt, men ikke olieimport til Syrien.

Selv ikke olieeksport til det syriske Baniyas-raffinaderi er forbudt. Det er blot forbudt for EU-stater at handle maskiner og udstyr med raffinaderiet. 

Hvilke EU-sanktioner, der gælder for EU-lande, fremgår blandt andet af det danske Udenrigsministeriums hjemmeside. Her står, at Danmark som andre EU-lande har pligt til at håndhæve EU's "Importforbud mv. for råolie og petroleum-produkter".

Erhvervsministeriets hjemmeside gentager, at der er forbud mod "import, køb og transport af råolie og olieprodukter fra Syrien eller med oprindelse i Syrien".

Der står intet om at forhindre Syrien i at få olie eller at opbringe eventuelle udenlandske olietankskibe.

Ingen andre skibe beslaglagt

Britiske myndigheder har ellers vedholdende hævdet, at det juridiske grundlag for at beslaglægge Grace 1 er brud på EU's sanktioner mod Syrien.

Flere britiske medier som dagbladet The Guardian har dog tvivlet på denne forklaring.

Der er for eksempel ikke beslaglagt andre skibe på vej til Syrien, siden EU første gang indførte sanktioner mod landet i 2012.

The Guardian skriver diplomatisk, at der er en række "sære omstændigheder" ved den britiske regerings beslutning om at borde det iranske skib ved Gibraltar.

Bekymret over bording

I flere kredse i en række europæiske lande er man foruroliget over den britiske bording. Det gælder blandt andre den tidligere svenske statsminister Carl Bildt, der er dybt bekymret.

– Det lovlige i, at Storbritannien beslaglagde et tankskib på vej mod Syrien med olie fra Iran, undrer mig. Briterne henviser til EU-sanktioner mod Syrien – men Iran er jo ikke medlem af EU. Og EU pålægger som hovedregel ikke sine sanktioner mod andre. Det er imidlertid, hvad USA gør, bemærker Carl Bildt ifølge The Guardian.

I dag er Carl Bildt medformand for den europæiske afdeling af den amerikanske tænketank Council of Foreign Relation, CFR.

>> LÆS OGSÅ: Trump aflyste angreb på Iran i sidste øjeblik

Bildt er i øvrigt på linje med EU-kommissionen, der mener, at USA's samlede politik mod Iran "er kontraproduktiv" og sandsynligvis blot vil styrke hardlinere i Teheran.

EU er stadig med i atomaftalen med Iran, hvad USA ikke er. USA trak sig ud sidste år og forsøger konstant at blokere iransk olieeksport. Det sker i forsøget på at tvinge iranerne til at genåbne forhandlinger om atomaftalen.

>> LÆS OGSÅ: Iransk glæde over atomaftale

Dansk ekspert: Hold Danmark ude!

Også den dansk-svenske freds- og fremtidsforsker Jan Øberg finder briternes bording af Grace 1 dybt problematisk. 

– Naturligvis kan ingen EU-sanktioner være bindende for Iran, der som bekendt ikke er EU-medlem. Carl Bildt har helt ret i, at det kun er USA, der praktiserer den forkastlige idé om sekundære sanktioner – altså at amerikanske sanktioner mod et land skal implementeres af andre lande, siger han til Arbejderen.

Derfor mener han, at Storbritanniens motivering for at beslaglægge den iranske olietanker "ikke holder en meter". 

– Derfor bør Danmark holde sig langt fra hele denne historie, lyder det fra Øberg, der er leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF) i Lund, Sverige.

Britisk pirateri

Irans regering mener, at den britiske aktion i Gibraltar intet havde at gøre med EU's sanktioner, men alt at gøre med ønsket om at "please" USA og støtte dets pres på iransk olieeksport.

Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif udtalte i juli, at den britiske bording af Grace 1 ud for Gibraltar var ulovlig.

– Vi anser bordingen som rent og skært pirateri, sagde han ifølge Press TV. Og Iran bordede som modsvar tre udenlandske olietankere i ugerne efter Gibraltar-affæren.

Jan Øberg mener, at Iran har en pointe, når det kalder briternes opførsel for "pirateri".

– I øvrigt er der vel ikke mange blandt de, der følger med i international politik, som overraskes over, at fakta fordrejes, udelades eller fakes, så vestlige landes konfliktadfærd og interventionspolitik kommer til at se rimelig ud. Også når de er modproduktive og i soleklar strid med både folkeretten og god opførsel, siger Jan Øberg.

Han tilføjer, at økonomiske sanktioner gang på gang viser sig at være "noget af det dummeste og mest inhumane, man kan bruge som konflikthåndtering".

– Når sanktioner kun har gjort ondt værre og kun har haft negative effekter i 40 år, burde det nok være en god idé at overveje andre midler, siger han.

Panama-flag og tip fra USA

Grace 1 blev ifølge det norske dagblad Klassekampen bordet, efter at USA havde givet briterne et tip om, at det iranske skib nærmede sig.

>> LÆS OGSÅ: USA rasler med sablen overfor Iran

Selv sagde Spaniens fungerende udenrigsminister, Josep Borrell, i juli, at oplysningerne om Grace 1 kom fra USA, citerer det spanske dagblad El Mundo.

Grace 1 sejlede i årevis under Panama-flag – et såkaldt bekvemmelighedsflag. Det gør tusinder af skibe verden over, idet et Panama-flag skaber bedre betingelser for konkurrence. Det kan også bruges til at skjule tilhørsforholdet til et land.

Men fem dage før Grace 1 blev bordet af de britiske styrker, blev olietankskibet afregistreret af de panamanske myndigheder, og Panamas flag kunne ikke længere svinge ved agterstavnen.

Panama har siden afregistreret 59 iranske skibe med Panama-flag, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Derfor måtte Grace 1 hejse det iranske flag ved indsejlingen til Gibraltarstrædet. Dette kan have været afgørende for, at Storbritannien og Gibraltar besluttede at gå ombord på olietankskibet, skriver Klassekampen og antyder, at Panama har fået ordre fra USA til at afregistrere de iranske skibe.