Op til 40.000 catalonere strømmede onsdag ud i gaderne i Barcelona i spontan protest mod anholdelsen af 14 personer fra det catalanske selvstyres regeringskontorer, heriblandt Josep Maria Jové, der er viceminister i selvstyreregeringen.
Den spanske regering har i praksis suspenderet Cataloniens selvstyre. Her er indført noget nær total undtagelsestilstand.
Carles Puigdemont
Ifølge AFP har spansk politi også beslaglagt "op mod ti millioner stemmesedler", der skulle være brugt ved Cataloniens afstemning om selvstændighed den 1. oktober.
Regeringen i Madrid har mobiliseret 4000 politifolk til at stoppe folkeafstemningen. De har beslaglagt materialer, lukket hjemmesider og invaderet avisredaktioner, skriver avisen El Periódico de Catalunya og tilføjer, at 700 borgmestre er truet med at blive anholdt og retsforfulgt.
– Den spanske regering har i praksis suspenderet Cataloniens selvstyre, og indført noget nær total undtagelsestilstand, siger Carles Puigdemont, leder af den regionale regering i Catalonien.
For to uger siden vedtog delstatsparlamentet i Barcelona at udskrive folkeafstemning om selvstændighed for Catalonien den 1. oktober. Men spanske forfatningsdomstol suspenderede folkeafstemingen, og Spaniens konservative premierminister Mariano Rajoy støtter politiets fremfærd.
Barcelonas borgmester, Ada Colau, tweetede onsdag aften en kraftig protest, selv om hun ikke går ind for uafhængighed for Catalonien.
"Hvis Rajoy fortsætter med denne undertrykkende strategi, vil han finde de forskellige, pro-catalanske kræfter endnu mere forenede end nogensinde før i et samlet forsvar for rettigheder og frihed."
El Periódico de Catalunya skriver, at demonstrationerne onsdag aften samlede mange, som ikke er for uafhængighed, men er imod den spanske statsmagt voldsomme overgreb.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278