Den 28. juli havde Bolivias faglige og sociale organisationer fået nok af landets kupregering.

Her vedtog organisationerne på et møde i El Alto i udkanten af Bolivias hovedstad La Paz at indkalde til generalstrejke og protester den 3. august, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.

Fagforeningen opfordrer til en tidsubegrænset generalstrejke med mobiliseringer på kravet om valg den 6. september.
Juan Carlos Huarachi, formand Bolivias LO

Siden da har op imod 100 vejblokader rundt i det latinamerikanske land, strejker og en sultestrejke foran valgkommissionens hovedkvarter i La Paz lammet landet og ophidset kupmagerne og deres bagland.

Brudte løfter

Anledning til protesterne er, at den midlertidige, højreorienterede præsident Jeanine Añez for tredje gang har udsat et planlagt præsident- og parlamentsvalg siden kuppet den 10. november 2019 mod præsident Evo Morales, der ellers blev genvalgt den 20. oktober.

Efter kuppet blev Añez indsat som midlertidig præsident og lovede at overholde Bolivias forfatning og udskrive valg den 22. januar.

Kuppræsidenten udsatte imidlertid valget til den 3. maj, fordi der ikke var tid nok. Efterfølgende udsatte Añez igen valgt på grund covid-19 til 6. september, og det valg har præsidenten igen udskudt til 18. oktober med henvisning til coronapandemien.

Demonstranterne kræver, at valget gennemføres den 6. september, og at Jeanine Añez og hendes kupregering går af på grund af deres inkompetente håndtering af coronapandemien og landets  økonomiske krise.

– Fagforeningen opfordrer til en tidsubegrænset generalstrejke med mobiliseringer på kravet om valg den 6. september, erklærede Juan Carlos Huarachi, formand for COB, Bolivias faglige landsorganisation.

Protesterne er blevet mødt med både tilbud om forhandlinger og trusler om at sætte militær og politi ind. Forhandlingerne fandt sted i søndags, hvor Jeanine Añez havde indkaldt til dialogmøde. Mødet endte uden resultat, fordi Añez krævede en aftale om at fastholde valgdatoen den 18. oktober.

Få dage før søndagens møde, Torsdag den 6. august, truede indenrigsminister Arturo Murillo med at indsætte militær og politi mod blokader og demonstrationer.

Vold mod demonstranter

Dagen efter ankom der ifølge TeleSur to fly fra USA lastet med våben, samtidig placerede myndighederne snigskytter  i El Alto og Chapare, en provins Cochabamba i det centrale Bolivia.  

Fernando Camacho, der førte an i kuppet mod Evo Morales sidste år, er præsidentkandidat for "Vi tror"-grupperne og har opfordret til at angribe demonstranter.

– Lad os gribe ind over for voldelige grupper, sagde Camacho ifølge TeleSur med henvisning til blokaderne.

Og indenrigsminister Arturo Murillo tilføjede:

– At gå ud og skyde mod de strejkende vil være politisk korrekt.

Selv om hæren i dag ikke officielt er sat ind mod protesterne endnu, har højreorienterede racistiske grupper som Cruceñista Ungdomsunion og Cochala Ungdoms Modstandsbevægelse, der begge støtter kupregeringen, angrebet demonstranterne. 

Cochala Ungdoms Modstandsbevægelse hævder direkte, at indenrigsministeren har forsynet gruppen med våben, som den brugte i et angreb mod 80 unge, der havde indledt en sultestrejke foran valgkommissionens hovedkvarter i La Paz.

I kølvandet på opfordringen har Cruceñista Ungdomsunion angrebet strejkende med våben i Chiquitania i delstaten Santa Cruz.

Protestbevægelsen lader sig ikke kyse af volden og truslerne. El Altos samlede lokalråd, Fejuve, har bebudet, at de vil udvide og forlænge protesterne mod regeringen og valgkommissionens beslutning om at udsætte valget til 18. oktober.

Det gælder også vejblokaderne, men understreger, at ambullancer læger og forsyninger af medicin og ilt-bomber til syge fortsat får lov til at passere vejblokaderne. Endelig organiserer Fejuve en demonstration fra El Alto til La Paz som en del af en landsdækkende protest.