21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Strejke på årets første arbejdsdag

Togkonflikt i Wales

Strejke på årets første arbejdsdag

Arriva vil ikke give mere i løn og forbedre arbejdsforholdene for lokoførere, hvilket mandag udløste en 24-timers strejke.

Passagerer måtte mandag se langt efter kørende Arriva-tog i Wales.
1 af 1

Transportfirmaet Arriva blev på årets første arbejdsdag i Wales ramt af en strejke blandt lokoførere, der kræver højere løn og bedre arbejdsforhold.

Arriva forsøger at forværre stand-by-tiderne for lokoførere, og vil kalde dem på arbejde med tre timers varsel.
Simon Weller

Strejken betød totalt kaos for pendlere, idet firmaet ikke havde indsat togbusser, rapporterer det walisiske netmedie, walesonline.co.uk.

Arriva påstår, at det har tilbudt lokoførerne højere løn og andre forbedringer, blandt andet stigende løn med 2,5 procent det første år og seks procent på sigt. Men det er ikke nok for lokoførerne, der er organiseret i fagforbundene Aslef og RMT, skriver walesonline.co.uk.

– Selskabet har ikke givet os et nyt tilbud. De har blot sendt os en bunke ord, siger fagforbundet Aslevs leder, Simon Weller til walesonline.co.uk.

Han tilføjer, at den private togoperatør, Arriva, blandt andet forsøger at forværre stand-by-tiderne for lokoførere, og vil kalde dem på arbejde med tre timers varsel. Før var fristen fire timer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2016 - 19:37   05. jan. 2016 - 19:40

Storbritannien

ah@arbejderen.dk