Den palæstinensiske fange Mohamed Al-Qiq viser symptomer på slagtilfælde efter 81 dages sultestrejke, og han nu kæmper mod døden, oplyser læger på det israelske hospital Emek.
Sultestrejke mod Israels hyppige brug af seks måneders administrativ tilbageholdelse uden nogen sigtelse eller dom.
Mohamed Al-Qiq, der er journalist på den saudi-arabiske tv-kanal Almajd, blev arresteret den 21. november 2015, efter at israelske soldater havde sprængt hans hoveddør og afhørte ham i Kishons detentionscenter.
Han startede sin sultestrejke den 24. november i protest mod Israels hyppige brug af seks måneders administrativ tilbageholdelse uden nogen sigtelse eller dom, skriver det palæstinensiske nyhedsbureau PNN.
Fangen er en af 18 palæstinensiske journalister, der i dag er fængslet uden sigtelse eller dom. I alt er 660 fanger administrativt tilbageholdt, mens antallet af politiske fanger i israelske fængsler samlet set er på 6800.
Solidaritetsorganisationen ISM opfordrer EU-parlamentet til at kræve Mohammed al-Qiq's løsladelse og opfordrer EU til at suspendere sin associeringsaftale med Israel, indtil landet overholder folkeretten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278