Den svenske regering fremlagde i denne uge et lovforslag, som skal skrotte dele af den såkaldte Lavallov og gøre det lettere for de svenske fagforeninger at konflikte mod udenlandske firmaer, som bruger udstationerede arbejdere i landet.
Lavalloven begrænser de svenske fagforeningers muligheder for at konflikte mod udstationerende firmaer, som arbejder i Sverige.

Det er et skridt i den rigtige retning for at genoprette vores kollektive aftaler og vores model.
Johan Lindholm, formand for Byggnad

Loven blev vedtaget i 2010, da landet var borgerligt regeret. Med loven rettede Sverige ind efter at EU-domstolen i 2007 kendte en blokade mod det lettiske firma Laval ulovlig.

Dommen sendte en tsunami gennem europæisk fagbevægelse, fordi den i praksis betød, at fagbevægelsen stod uden konfliktmuligheder overfor udenlandske firmaer, som udstationerede for eksempel bygningsarbejdere i andre EU-lande. Det blev forbudt at konflikte for "hele overenskomster", i stedet kan arbejdsgiverne slippe afsted med at betale dem de minimumsvilkår, som er angivet i EU’s udstationeringsdirektiv.

Forslaget fra den svenske regering gør dog ikke op med Laval-dommen. Den socialdemokratiske regering nøjes med at lempe en særlig regel, som begrænser fagbevægelsens muligheder. Den borgerlige regerings tillempning af lovgivningen betyder nemlig, at de udstationerede virksomheder blot skal "bevise", at de aflønner deres folk på linje med det, som fagforeningerne vil kunne kræve af den mini-overenskomst, som er lovlig ifølge udstationeringsdirektivet efter Laval-dommen. Med andre ord handler det stadig kun om en aflønning på mindsteløn - men uden en række af de bestemmelser i de kollektive overenskomster.

Bedre muligheder

Det var et valgløfte fra Socialdemokratiet, at de ville "riva up" Lavalloven, og udspillet bliver da også godt modtaget af den svenske fagbevægelse.

– Det øger fagforeningernes muligheder for at stille krav, som man også kan bringe for en domstol. Bevisreglen er meget luftig i dag. En arbejdsgiver kan sige, at men giver meget i løn, og når vi så skal forsøge at efterprøve det, er det meget svært, siger svensk LO’s aftalesekretær, Torbjörn Johansson.

– Den aftale, man skal have ifølge den nye lovgivning, er klart at foretrække, fordi arbejdsgiveren forpligtiger sig til at betale en vis løn, og gør man ikke det, er man ansvarlig over for en domstol, siger han.

Aftaleskeretæren mener ikke, at lovforslaget strider mod gældende EU-ret.

- Mange eksperter har hævdet, at Sverige var betydeligt mere EU-venlig end nødvendigt, da vi implementerede lex Laval. Derfor et jeg meget optimistisk i forhold til, at forslaget holder overfor EU. Selvom man aldrig kan være helt sikker. Vi troede jo, at den svenske model skulle stå sig, også da Laval-sagen kørte. Dengang havde vi fået løfte om, at den svenske model skulle forblive intakt, alligevel blev den bortdømt, siger Torbjörn Johansson.

Et skridt

Formanden for de svenske bygningsarbejdere, Johan Lindholm, glæder sig over, at regeringen har lyttet til Byggnads medlemmer og lægger op til at ændre loven.

- Det er et skridt i den rigtige retning for at genoprette vores kollektive aftaler og vores model. Dommen i Laval-sagen gjorde det meget tydeligt, at det frie marked var vigtigere end lønmodtagernes rettigheder. Vi vægrede os ved at accepterer det syn, og har siden utrætteligt kæmpet for at genoprette den svenske model og forhindre udnyttelsen af mennesker, siger Johan Lindholm. 

Artiklen har været bragt på eufagligt.dk