Der er ikke ændret meget herude på landet siden apartheid blev afskaffet. 

Billy Xabela taler uden tøven. Han oplever til daglig stadig stor forskel mellem sort og hvid i den lille by Ashton i Western Cape-provinsen, hvor han driver et lille landbrug med få køer og fire grise.

Apartheidtidens raceadskillelse betød et enormt gab mellem rig og fattig i landet. Men siden apartheid blev afskaffet i 1994, og Nelson Mandela blev landets første sorte præsident, er der ikke meget sket særlig mange ændringer på landet i Sydafrika, beklager den 66-årige småfarmer, der bruger al sin fritid på at organisere små landmænd i græsrodsnetværket Mawubuye Land Rights Forum.

- Vi er nødt til at hæve vores stemme, så den kan høres. Vi må kæmpe for vore rettigheder, siger han stille. Han er på besøg i Danmark sammen med landaktivisten Pinky La Vita fra ngo'en TCOE, der hjælper bønderne med organisere sig.

Vi bliver stadig nødt til at kæmpe for vore rettigheder.

Billy Xabela

De to er inviteret af den danske solidaritetsorganisation Afrika Kontakt, der blandt andet har støttet fire planteskoler i området, så bønder og hjemmearbejdende kvinder kan få spirer at plante.

Det er kort tid siden, at Billy Xabela måtte han sælge to af sine i alt fire grise for skaffe penge til datterens fortsatte uddannelse. Det koster nemlig penge at gå på 60 procent af alle skoler i landet.

Han og ægtefællen havde håbet, at Sydafrikas opdeling af skoler for sorte, hvide og for farvede ville blive afskaffet. Men det er ikke sket. I Ashton går hvide i én skole, de farvede i en anden skole og de sorte i en tredje skole. De sorte går især i skole i slumbyen Zolani, hvor Billy Xabela også bor. Sådan er det i tusinder af byer på landet i dag.

- Nej, efter 2004, hvor der var valg, sagde politikere til os, at alt ville forandres. Der ville komme en jordreform og alt muligt. Men intet er i realiteten sket. De fattige leder stadig efter jord. De rige har det godt. Og der er kommet nye rige til fra udlandet, der køber jord. På den måde er det blevet værre, siger Billy Xabela.

Statistikkerne bekræfter nogle af Billy Xabelas udtalelser. 83 procent af al jord tilhører stadig hvide. Der er kun uddelt ni procent jord til sorte bønder. Regeringen annoncerede ellers, at målet var 30 procent i 2014. Regeringen har nu rykket målet frem til 2025.

Da to bønder fra TCOE besøgte Danmark i 2010, var 4,5 procent af jorden tildelt sorte. Et fremskridt på 4,5 procent på to år!

Ingen god jord

En typisk dag for Billy Xabela starter som for millioner af småfarmere verden over. Først skal kvæget på græs. Billy Xabela har nemlig ikke nok jord selv til at dyrene kan blive mætte, Jordreformen har givet ham et lille stykke tørt jord, hvor der ikke er vand i nærheden. 

I løbet af dagen skal Billy Xabela passe på ordensmagten, der er på jagt efter småbøndernes kvæg, som græsser på kommunens arealer som grøftekanter langs vejene.

Normalt beslaglægger myndighederne kvæget, hvis de græsser de "forkerte" steder, men to gange har Billy Xabela og Mawubuye Land Rights Forum vundet sager ved domstolene, så kvæget er blevet leveret tilbage.

- En mulighed er, at vi betaler 500 rand for at få fragtet vore dyr langt væk til områder, de kan græsse på, men det beløb er der ikke mange af os, der har råd til, siger  Billy Xabela.

Han oplyser, at også el og vand skal betales, mens stort set ingen sorte småfarmere har råd til at betale medicin til kvæget.

Anerkendelse

Pinky La Vita fra TCOE (Trust for Community Outreach and Education) rejser til de små byer i den vestlige Capeprovins for at organisere, oplyse og hjælpe småbønder. Målet er at stifte en landsdækkende organisation for småbønder næste år.

- Det største problem i dag er, at ingen anerkender de små bønder. De tror, bønderne driver deres landbrug for sjov eller for at supplere menuen derhjemme. De siger, at det at være småbonde ikke er "levedygtigt". Her ligger problemet, mener Pinky La Vita.

TCOE, der blev stiftet i 1983, består af en kerne af aktivister, der samarbejdede med den sorte pan-afrikanske borgerrettighedsaktivist Steve Biko, som apartheidstyret myrdede i 1977

- I de seneste år har nyliberalismen fået gjort handel og erhverv meget mere fri på tværs af landegrænser. Alt er løsnet op. Det har samtidig betydet, at den sydafrikanske stat har afskaffet støtte til for eksempel el og vand. Det har drastiske konsekvenser, siger hun.

Hun tilføjer, at problemet bliver endnu større, fordi flere og flere firmaer fra udlandet køber eller lejer jord i Sydafrika til at dyrke afgrøder til biobrændsel.

- I det vestlige Cape ser man enorme forskelle på rig og fattig. På den ene side af en vej kan der ligge prangende farme ejet af hvide, som har udstykket halvdelen af deres jord til forlystelsesparker eller luksusferieboliger til udenlandske feriegæster. På den anden side af vejen rakker sorte småbønder rundt med deres kvæg i jagten på græs.