Syrisk fortidsby generobret
Byen med Syriens største forhistoriske ruiner, Palmyra, er ikke længere kontrolleret af Islamisk Stat.
Inden IS måtte opgive byen, sprængte dets krigere dele af byens største oldtids-attraktion, Citadellet.
Mandag oplyste det syriske nyhedsbureau SANA, at de sidste rester af IS i byen er nedkæmpet. Inden IS måtte opgive byen, sprængte dets krigere dele af byens største oldtids-attraktion, Citadellet, tilføjer SANA.
Byen, der ligger 245 kilometer nord for hovedstaden Damaskus, kom i 1983 på FN's liste over Verdens Vidundere, men IS har siden erobringen den i maj sidste år ødelagt dele af byens ruiner og kunstskatte.
Syrisk politi beskytter nu ørkenruinerne, skriver SANA.
Byen blev generobret af syriske regeringssoldater med bistand fra den libanesiske modstandsbevægelse Hizbollah og russiske luftangreb. Angiveligt blev hundredvis af IS-kæmpere dræbt, mens kommunikationscentre, våbenlagre og pakhuse blev smadret.
Palmyra er af stor militærstrategisk betydning og er den eneste adgangsvej til byerne Deir Ezzor og til hovedstaden i Islamisk Stats selverklærede kalifat, Raqqa.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
29. mar. 2016 - 10:46
29. mar. 2016 - 16:29
Syrien
ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
- Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
- Over 250.000 er blevet dræbt.
- 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
- 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
- USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
- Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
- Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
- Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
- Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
- Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
- 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
- 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
- I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz.
- 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
- I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
- I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.
Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR