18 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syriske søstre dræbt af bomber

Tyrkiske fly angreb landsby

Syriske søstre dræbt af bomber

Fem søstre mellem fire og 10 år omkom efter at fly fra den USA-ledte bombekampagne i Syrien ramte mål i landsbyen Atmeh.

Fotos af ruinerne i Atmeh er ikke offentliggjort, så her et foto fra det nordlige Syrien af ødelæggelser..
FOTO: syntropicfilms.com
1 af 1

Mindst 18 mennesker, heriblandt flere børn, døde tirsdag, da den syriske landsby Atmeh blev ramt af et amerikansk-ledet luftangreb.

Hjælpearbejdere oplyser, at ud over fem dræbte børn er yderligere fire børn sandsynligvis begravet under murbrokkerne.

De dræbte børn er blandt andet søstrene Noor, Asia, Aminah, Haya og Fatima Omari, der alle var i alderen fire til 10.

Målet for angrebet var angiveligt et våbendepot, der tilhørte den væbnede islamistiske gruppe, Jaish al-Sunna. Gruppen er allieret med al-Qaedas Jabhat al-Nusra-front, som bekæmper både Islamisk Stat og den syriske regering, oplyser det London-baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder til nyhedsbureauet AFP. 

Atmeh ligger tæt på en stor flygtningelejr.

Hjælpearbejdere på stedet oplyser på sociale medier, at ud over de fem dræbte børn, er yderligere fire børn sandsynligvis begravet under murbrokkerne.

Tyrkiets udenrigsministerium har afvist rapporter om, at amerikanske militærfly fra Incirlik-luftbasen deltog i angrebet ved Atmeh. Her har fly fra USA netop fået tilladelse til at operere fra i kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

En rapport udgivet tidligere på måneden af gruppen Airwars – et hold uafhængige journalister – konkluderede, at samlet set er mere end 450 civile i Irak og Syrien er blevet dræbt i luftangreb mod Islamisk Stat.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. aug. 2015 - 12:12   14. aug. 2015 - 09:04

Syrien

Anders Fenger
Skribent
USA bomber Irak og Syrien
  • 7. august 2014: USA's præsident, Barack Obama, giver grønt lys til luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Luftangreb skal forhindre et muligt "folkedrab“ på fordrevne minoritetsgrupper, siger han.
  • 8. august: Kampfly fra USA angriber for første gang Islamisk Stat i det nordlige Irak nær byen Erbil.
  • 5. september: Flere NATO-lande og partnere danner en koalition mod IS i Irak. 
  • Fra 16. oktober 2014 deltog danske F-16-fly i bombetogter over Irak.
  • Disse lande bomber i Irak: USA, Danmark (flyene er hjemme pt), Belgien, Storbritannien, Jordan, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Marokko, Tyrkiet, Holland, Canada og Australien. 

Syrien

  • 22. september 2014: USA og allierede gennemfører luftangreb i det nordlige Syrien mod IS-stillinger i byen Raqqa.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Lande, der bomber i Syrien: USA, Storbritannien, Australien, Tyrkiet, Marokko, Bahrain, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De sidste to lande dog kun på papiret.
  • Oktober 2014: Den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien belejres af IS. USA's fly bomber IS' stillinger. Kobane modstår IS-angrebet.
  • 24. august 2015: Tyrkiet indleder luftangreb mod kurdiske grupper i Irak samt mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
  • September 2015: Australien deltager for første gang i bombeangreb i Syrien.
  • Oktober 2015. Frankrig deltager for første gang i bombninger i Syrien.
  • Israel har siden 2012 bombet 20 gange i Syrien.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Syriske regeringsstyrker kontroller 85 procent af landets befolkede områder.
  • 14-15. december 2016 befriede de Syriens næststørste by Aleppo.

Kilde: SANA og BBC