20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Taliban har fremgang i Afghanistan

Fordoblet kontrol

Taliban har fremgang i Afghanistan

Taliban har fordoblet det område, som den islamistiske bevægelse og milits kontrollerer, mens Taliban-militsen er aktiv i mere end to tredjedele af landet.

USA-trænede afghanske soldater ser på, mens Taliban angriber Hotel Intercontinental i hovedstaden Kabul i sidste uge.
FOTO: Omar Sobhani/REUTERS/Scanpix
1 af 1

Taliban kontrollerer i dag mindst 14 procent af Afghanistan, en fordobling i forhold til for to år siden. Derudover er militsen "åbent aktive" i 70 procent af landet, mens der er sporadiske angreb i resten. 

USA har 15.000 mand i Afghanistan

Tallene stammer fra det britiske tv-selskab BBC. USA's officielle ombudsmand for Afghanistan, der leder kontoret SIGAR, offentliggør ikke længere tal for hvor meget Taliban kontrollerer, efter ordre fra det amerikanske militær. 

USA har omtrent 15.000 mand i Afghanistan, og dertil kommer et antal lejesoldater. 

Ud over Taliban–militser er også terrorister fra ISIS aktive i Afghanistan. Det vides ikke officielt, hvor meget af landet ISIS kontrollerer. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2018 - 18:22   05. feb. 2018 - 18:30

Afghanistan

rj@arbejderen.dk