29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Terrorister blev trænet af USA

Irak i flammer

Terrorister blev trænet af USA

Militærinstruktører trænede irakiske islamister fra ISIS i Jordan. De skulle anvendes i Syrien, men rejste i stedet til Irak.

Irakere i den sydlige by Najaf klar til at kæmpe på regeringssiden.
FOTO: Haidar Hamdani/AFP/Scanpix
1 af 1

Den islamistiske ISIS-bevægelse – der i øjeblikket står 60 kilometer nord for Iraks hovedstad og ligger i svære kampe med Maliki-regeringens hær – har antagelig fået trænet flere hundrede af sine soldater af militærinstruktører fra USA i 2013.

Soldaterne skulle sendes til Syrien, men endte i Irak.

Det hævder jordanske embedsmænd overfor netportalen WorldNetDaily. Soldaterne fik træning med det formål at blive indsat i kampen mod Bashar al-Assads styre i Syrien. Embedsmændene siger, at uddannelsen ikke var beregnet til at blive brugt i en fremtidig militæroffensiv i Irak.

ISIS står for Den Islamiske Stat i Irak og Syrien.

Sidste år i marts rapporterede det tyske ugeblad Der Spiegel, at instruktører fra USA var i færd med at uddanne syriske oprørere – især fra Den Frie Syriske Hær – i brug af ​​anti-tank-våben i to lejre i den sydlige og østlige del af Jordan.

Det britiske dagblad The Guardian kunne samme måned berette, at også franske og britiske instruktører trænede syriske oprørere i Jordan.

Det traditionelt konservative og USA-baserede WorldNetDaily citerede i denne uge jordanske, irakiske og syriske regeringskilder for, at også Saudi-Arabien og Tyrkiet har trænet og bevæbnet ISIS. Blandt andet skulle træningen have foregået tæt på NATO's militærbase ​​Incirlik i nærheden af ​​Adana i Tyrkiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2014 - 08:23   21. jun. 2014 - 08:27

Irak

Anders Fenger
Skribent
Irak
  • Irak er smadret af syv års USA-besættelse.
  • Det ansete britiske Research Business anslog i 2008, at dødstallet mellem marts 2003 og august 2007 var på hele 1.033.000. 
  • I dag dør 800 mennesker hver måned i sekterisk vold.
  • Shia-muslimer udgør 52 procent af befolkningen, sunnier udgør 35 procent. Kurderne – der oftest er sunnimuslimer – udgør 23 procent.
  • Regeringen høster hvert år 100 milliarder dollars i olieindtægter. Pengene kunne ligeligt fordelt give hver husstand 20.000 dollars om året. Men pengene forsvinder i korruption.

Kilder: BBC, Leksikon.org.

Irak smadret
  • 20. marts 2003 – USA's invasionen i Irak begynder.
  • 3.-12. april – Bagdads forsvar kollapser
  • 15. maj 2003 – Folketinget vedtager at sende 370 danske soldater af sted til Irak.
  • 14. december 2003 – Iraks præsident, Saddam Hussein, bliver taget til fange.
  • 28. april 2004 – Abu Ghraib-skandalen. USA-soldater mishandler og ydmyger irakiske fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel.
  • 2. august 2004 – Den danske officer Annemette Hommel anklages for mishandling af fanger på dansk base. Frifindes ved en efterfølgende ankesag i Østre Landsret.
  • Maj 2006 – Nouri al-Maliki bliver den første shia-muslimske premierminister for et folkevalgt irakisk parlament.
  • 30. december 2006 – Saddam Hussein hænges
  • 1. januar 2007 – dansk tilbagetrækning
  • 30. april 2009 – britisk tilbagetrækning
  • August 2010 – USA trækker sig formelt tilbage.
  • Det ansete britiske Research Business anslog i 2008, at de irakiske dødstal mellem marts 2003 og august 2007 var på hele 1.033.000. 
  • Samlet set døde omkring 3,3 millioner irakere, herunder 750.000 børn, efter de økonomiske sanktioner og krige, anført af USA og Storbritannien mellem 1990 og 2012, vurderer Instituttet i International Ret ved universitetet i Illinois.

Kilder: dr.dk, Forsvarsministeriet, Instituttet i International Ret ved universitetet i Illinois.