Den tidligere undervisnings- og informationsminister i Libyen, Ahmed Ibrahim, er blev dømt til døden ved skydning af en domstol i byen Misrata. Dommen blev afsagt onsdag. Den skal ifølge BBC bekræftes af landets højesteret, inden den udføres.
Ibrahim er dømt for at have opfordret til drab på civile. Ifølge dommeren kendes han skyldig i under oprøret mod Muhammar Gadaffi at have opfordret indbyggere i byen Sirte til at kæmpe imod oprørerne.
De nuværende libyske ledere er ivrige efter at få straffet tilhængere af Gadaffi og hans familiemedlemmer, men menneskeretsgrupper er bekymrede for retssikkerheden i Libyen, skriver BBC.
Gadaffis søn Saif al-Islam Gadaffi skal for retten senere i denne måned.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278