– De, der støtter Brexit er helt overvejende arbejdere. De tilhører i bred forstand arbejderklassen. Omvendt er de, som vil blive i EU, typisk fra middelklasse, liberale og har højere uddannelser.

Det siger Eddie Dempsey til Arbejderen over telefonen. Han er jernbanearbejder i London, og for et halvt år siden blev han valgt ind i ledelsen af det britiske transportarbejderforbund RMT, der organiserer jernbanearbejdere og søfolk.

Han kæmper for et nej til EU ved folkeafstemningen den 23. juni til EU. Eddie Dempseys modstand mod EU hænger nøje sammen med hans arbejde som tillidsmand i RMT:

52 procent af gruppen "faglærte, ufaglærte og arbejdsløse" vil stemme nej, mens 31 procent vil stemme ja.

Hans  vurdering bekræftes af meningsmålinger fra bladet The Economist. Mens den samlede måling viser, at ja og nej står næsten lige, så viser målingen i The Economist, at 52 procent af gruppen "faglærte, ufaglærte og arbejdsløse" vil stemme nej, mens kun 31 procent vil stemme ja. 13 procent den 7. juni ikke havde taget stilling.

>>> SE MENINGSMÅLINGEN I THE ECONOMIST HER

– Brexit-folkeafstemningen er et klassespørgsmål, fastslår den britiske jernbanearbejder.

41 års kamp mod EU

RMT har været imod EU siden 1975, forklarer Eddie Dempsey. Storbritannien blev medlem af EU samtidigt med Danmark i 1973. Briterne fik en folkeafstemning i 1975. Det blev  et ja, men RMT kæmpede for et nej.

– Det har vi aldrig ændret, siger Eddie Dempsey, og det er der to grunde til.

– Formålsparagraffen i fagforeningen fastslår, at målet er et socialistisk samfund. Hvis vi skal forfølge det mål, hvor produktionsmidler og servicesektoren er i offentlig ejerskab, er forudsætningen, at vi lever i en suveræn stat med national selvbetemmelse, lyder det fra fagforeningsmanden, som fortsætter med de faglige argumenter for RMT's modstand mod EU.

Lige nu arbejder EU på et direktiv, som Eddie Dempsey kalder "Den Fjerde Jernbanepakke". Den skal så vidt han lige husker træde i kraft fra december 2018, og pakken eller 'direktivet' vil forpligte alle EU-lande til at åbne deres passagertransport på jernbanerne for fri konkurrence.

– Det bliver en forpligtelse. Det er ikke noget, som landene kan vælge at gennemføre eller undlade at gennemføre.

I forvejen har EU udstedt et direktiv om konkurrenceudsætning af godstransport og et direktiv om adskillelse af driften af skinnenettet og selve togdriften.

– I EU kan landene ikke tage egne, folkelige, demokratiske beslutninger om at fastholde en offentlig ejet togdrift, og landene kan ikke beslutte at gennationalisere de dele af jernbanerne, som allerede er privatiseret, forklarer Eddie Dempsey.

RMT har netop fået svar på en henvendelse til Labours parlamentsgrupe i Underhuset. RMT spurgte, om Labour vil love at gennationalisere jernbanerne, hvis de vinder regeringsmagten ved næste valg, og om det i givet fald kan lade sig gøre, hvis EU's kommende direktiv er trådt i kraft.

Gruppen bekræfter, at den ønsker at gennationalisere jernbanerne. Men spørgsmålet om det er tilladt i EU bliver besvaret med: "Det er et godt spørgsmål".

– Jeg mener, vi kun kan tolke det som udtryk for, at parlamentsmedlemmerne erkender, at jernbanerne kun kan gennationaliseres, hvis vi forlader EU, siger Eddie Dempsey og tilføjer:

– Det er lysende klart, at EU's 'Fjerde Jernbanepakke' fastslår, at al jernbanedrift i alle EU-lande skal udsættes for fri konkurrence, 

Skræmmekampagner

Eddie Dempsey er vred over de skræmmekampagner, som ja-siden kører: Pundet vil falde i værdi, landets økonomi vil gå tilbage, arbejdspladser vil går tabt og så videre.

– Men virkeligheden er, at selvom vores bruttonationalprodukt er vokset, så er der ikke sket en tilsvarende vækst i løn, levevilkår og arbejdspladser. Kapitalen øger sin profit, både når økonomien går op, og når den går ned, og arbejderne betaler.

Han giver heller ikke noget for premierminister David Camerons forsikringer i sidste uge om, at forsvare de faglige rettigheder, hvis det bliver et ja til EU. En række domme ved EU-domstolen begrænser de faglige rettigheder og giver de internationale monopoler medhold, påpeger Eddie Dempsey:

– Og se på Grækenland og Italien. Her har EU suspenderet retten til at indgå kollektive overenskomster. Det var et krav fra EU som en del af nedskæringerne, der var knyttet til kriselånene.

– Eller se på Rumænien. Før de kom ind i EU var 80 procent af rumænerne dækket af en kollektiv overenskomst. I dag er det 20 procent.

Højrekræfterne i BREXIT

Eddie Dempsey er ikke utilpas ved, at der også er højrentionale kræfter, som kæmper for et nej og ønsker at forlade EU. Han påpeger, at det er en splittelse i den herskende klasse, der er årsag til, at der overhovedet kommer en folkeafstemning. De store monopoler og finanskapitalen ønsker at blive i EU, mens den nationale kapital ønsker at forlade EU.

– I Storbritannien – som i andre EU-lande – er det udsalget af national selvbestemmelse og demokrati, der giver højrekræfterne mulighed for at vokse. Hvis ikke vi kæmper for demokrati og selvbestemmelse fra 'venstre' og med et 'venstre-perspektiv', så giver vi plads til højrekræfterne, slutter den britiske jernbanearbejder.