Hvordan kan EU sikre, at store økonomiske reformer i medlemslandene bliver godkendt af EU, inden de vedtages nationalt, og hvordan kan EU binde landene til at gennemføre de økonomiske retningslinier, som EU har vedtaget på topmøderne?

Det er nogle af de store spørgsmål, som stats- og regeringslederne skal diskutere på EU-topmødet torsdag og fredag den 24. - 25. oktober i Bruxelles.

EU har allerede erfaringer med at stille krav om reformer i forbindelse med økonomiske lån fra Grækenland, Portugal og Cypern.

Finanspagten, der blev vedtaget i 2012, indeholder allerede bestemmelser om "forhåndskoordinering" af større økonomiske reformer i EU før de vedtages nationalt. EU-topmødet i juni har også vedtaget, at der skal arbejdes med at lave kontrakter mellem EU og medlemslandene om at gennemføre de reformer, som topmøderne anbefaler de enkelte medlemslande.

Vedtages først i december

EU har dog endnu ikke fastlagt en procedure, der sikrer, at disse nye tiltag bliver en del af det nuværende arbejde i EU med at vurdere landens økonomier og de efterfølgende retningslinjer for landenes fremtidige økonomiske politik. Det er den proces, der kaldes det europæiske semester.

Den danske regering forventer ikke, at de konkrete procedurer bliver vedtaget før topmødet i december, men topmødet på torsdag og fredag skal give retning og energi til den videre proces, så det sikres, at de nye procedurer kan vedtages i december.

Overfor Folketingets Europaudvalg har regeringen forklaret, at formålet med "forhåndskoordineringen" primært er at give mulighed for at "drøfte nationale reformer, som kan have afsmittende effekter på andre lande, inden det pågældende lands endelige vedtagelse". Hvordan EU vil definere, hvornår det har afsmittende effekter på andre lande, er et af temaerne på topmødet.

I forhold til at indgå kontrakter mellem EU og et medlemsland, drejer det sig især om de anbefalinger, der skal rette op på de såkaldte makroøkonomiske balancer som underskud i samhandlen med omverden og underskud på de offentlige budgetter. Ifølge regeringen er der tale om, at kontrakterne skal indeholde "en form for økonomiske støtte", der skal dække "eventuelle kortsigtede omkostninger" i forbindelse med, at landene gennemfører de reformer, som EU kræver.

EU har allerede en række erfaringer med at stille krav om reformer i forbindelse med økonomiske lån. Det var netop den model, der blev brugt i forbindelse med den såkaldte statsgældskrise i Grækenland, Portugal og Cypern.

Thorning foretrække aftaler for alle i EU

I EU-kommissionens forslag er der lagt op til, at det bliver frivilligt for de EU -lande, der ikke har euroen som mønt, mens det bliver en fast procedure for de lande, der har euroen.

Thorning regeringen har meddelt, at den vil støtte tiltag, der kan styrke "det økonomiske samarbejde" i EU, og den vil derfor "indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne". Regeringen vil, som den plejer, afvente de konkrete forslag inden, den tager endelig stilling til, om Danmark frivilligt skal underlægge sig de nye procedure for, hvordan EU styrer landenes nationale økonomier.  

Regeringen opfatter det som vigtigt, at de nye initiativer bliver en del af det eksisterende EU for alle medlemslande, samt at processerne indgår i det europæiske semester i stedet for, at det kun bliver en del af eurosamarbejdet.