12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Toyota stopper bilproduktion i Australien

Frihandel koster arbejdspladser

Toyota stopper bilproduktion i Australien

I skal ikke lave flere biler. Sådan er budskabet fra Toyota til 2500 arbejdere i Australien

Frihandelsaftaler betyder store tab af arbejdspladser i Australien.
FOTO: Yuya Shino/Reuters/Scanpix
1 af 1

Det japanske bilfirma Toyota meddeler, at det stopper med at lave biler i Australien i slutningen af ​​2017. 

Firmaets udmelding vil betyde farvel til jobbene for 2500 arbejdere, skriver dagbladet Morning Star. Firmaet har lavet biler i Australien siden 1963.

Fagforeningerne i Australien ruster sig allerede.

Toyotas beslutning kommer blot to måneder efter, at General Motors oplyste, at den stopper al produktion i Australien i 2017.

Ford meddelte i maj, at koncernen ville ophøre med al australsk produktion i 2016.

Toyota præsident Akio Toyoda leverede nyheder til de ansatte på selskabets Altona fabrik nær Melbourne. 

Kritikere siger, at lukningerne er et resultat af urimelig konkurrence på grund af flere frihandelsaftaler de seneste år, som favoriserer asiatiske firmaer frem for australske.

Det har gjort, at det bliver billigere at importere biler til Australien i modsætning til at producere biler i landet.

Australiens regering har meddelt, at endnu en frihandelsaftale, Trans-Pacific Partnership (TPP) med Kina, Japan og Sydkorea, snart er på plads.

Fagforeningerne i Australien ruster sig allerede til kampen for at sikre deres medlemmers rettigheder, skriver Morning Star.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2014 - 17:43   15. feb. 2014 - 17:44

Australien

Anders Fenger
Skribent