Tre udlændinge bliver ministre i Ukraines nye regering på anbefaling af to udenlandske headhuntingbureauer og med støtte fra den amerikanske rigmand Georges Soros. 

Georgiens tidligere justitsminister, Zurab Adeishvili, var udset til at lede Ukraines Antikorruptionstjeneste, indtil  det kom frem, at han har været efterlyst af Interpol.

Det drejer sig ifølge ukrainske medier om Pedersen & Partners og WE Partners, som fandt 24 mulige udenlandske kandidater til m,inisterposter i Ukraine, siger Dmitry Shymkiv, oræsident Porosjenkos vicestabschef.

Den nye finansminister er Natalija Jaresko, en 49-årig amerikansk kvinde af ukrainsk afstamning. Hun er medstifter af og administrerende direktør i investeringsselskabet Horizon Holding og var ansat på USAs ambassade i Kijev fra 1992 til 1995. Den 38-årige litauiske finansmand Aivaras Abromavicius er ny økonomiminister. Han har været tilknyttet et svensk investeringsselskab, der i flere år har haft aktiviteter i Ukraine.

Den sidste er Georgiens tidligere sundhedsminister, den 44-årige Aleksandr Kvitashvili bliver sundhedsminister. Han lover, at reformere ”hele systemet”. I stedet for lappeløsninger, vil han vaske tavlen ren og ”begynde helt forfra”. Han lover endda ifølge den ukrainske netavis politrada.com, at det vil blive smertefrit! 

Statsborgerskab per dekret

Udlændinge må ifølge ukrainsk lovgivning ikke besætte regeringsposter. Men præsident Porosjenko udstedte fluks et dekret, hvorefter de tre fik ukrainsk statsborgerskab. 

Blandt kandidaterne til posten som chef for Ukraines Antikorruptionstjeneste var Zurab Adeishvili, Georgiens tidligere justitsminister. Han blev imidlertid afvist, da det blev afsløret, at den georgiske statsanklager i oktober 2013 havde bedt Interpol om at efterlyse ham på mistanke om magtmisbrug for at berige sig selv. Derimod var Georgiens forhenværende præsident, Mihael Sakashvili, indtil det sidste på tale som vicepremierminister. Men han takkede nej, da betingelsen var frasigelse af georgisk statsborgerskab.  

Udlændinges indtog i regeringen har vakt utilfredshed i parlamentet. Flere finder det skamfuldt, at man i en tid, hvor der opfordres til samling om ukrainske værdier, ikke kunne finde ukrainere til disse vigtige poster. Ifølge den ukrainske Kanal 112 er der selv i regeringsledelsen uenighed om dette. Hårdknuden blev løst efter en opringning fra Det Hvide Hus. USA's vicepræsident Joe Biden, som insisterede på, at udlændinge fik centrale pladser i regeringen. Han lovede angiveligt at støtte denne ansættelse med 50 milliarder dollars. Det benægter USA's udenrigsministerium imidlertid i en pressemeddelelse.  

Inden godkendelse glædede premierminister Jatsenjuk sig over ”det første ukrainske parlament uden kommunister”, mens det højrenationale parti Svoboda fik en præst til parlamentssalen for ”at fordrive de onde ånder, som kommunisterne har efterladt”. 

Efter denne renselse godkendte parlamentet tirsdag den nye regering. Den vil fortsætte krigen mod landsmændene i Sydøstukraine, satser på en asocial sparepolitik og forbereder et brud med Ukraines neutralitet.

Regeringen

Præsident Porosjenko udpegede sin udenrigsminister og forsvarsminister. Det blev genvalg af henholdsvis Pavel Klimkin og Stepan Poltorak. Derefter forhandlede de fem centrum-højre partier, der udgør det parlamentariske flertal, om fordeling af de øvrige ministerposter. Ifølge den ukrainske Kanal 112 skete det i en anspændt stemning. Den magtfulde milliardær Ihor Kolomojskij forsøgte til det sidste at blande sig til fordel for parlamentets højreekstremister. 

Posterne blev primært fordelt mellem Porosjenkos Blok, Jatsenjuks Folkefront og Timoshenkos Fædreland. 

Det højrenationale Radikale Parti får en ministerpost, men partiets (berygtede) leder, Oleh Lyashko fik ikke den post som indenrigsminister, han ellers gik efter. Han er i stedet tiltænkt posten som formand for budgetudvalget, men det udløste i går protester i regeringen. Hverken Svoboda eller Højre Sektor, der agter at danne en fælles gruppe, kom med i regeringen.

Ukraine har store økonomiske problemer. Straks efter valget blev den nationale mønt, hrivna, devalueret; energipriser og priser på drivhusgrøntsager er steget. Og Ukraines store budgetunderskud vil den nye finansminister få dækket gennem nye udenlandslån. 

Onsdag meddelte EU, at man har overført 500 millioner euro til Ukraine, som led i programmet for makrofinansiel støtte. Samtidig har Jatsenjuk lovet Den Internationale Valutafond en politik, hvor nøgleordene er fortsatte offentlige besparelser, udlicitering, privatisering og effektivisering. Det betyder stramning af arbejdsmarkedslovgivingen, lukning af hospitaler med mere.

Jatsenjuk udtaler, at formålet med den finanslov, som regeringen i hast skal sammensætte, er ”at Ukraine i det mindste overlever”. 

Den nye regering anser nationens sikkerhed og forsvar som altafgørende. Den har ambitioner om medlemskab både af EU og NATO har bebudet, at Ukraine agter at opsige sin neutrale og alliancefrie status. 

Ukraines ekspræsident Leonid Kutjma har dog bedt den nye ledelse holde hovedet koldt: ”Sålænge Ukraine ikke lever op til vestlige normer, skal vi ikke forvente medlemskab, hverken det ene eller andet sted. Vi er ikke ventet”. 

De første revner

Ved parlamentets konstituering opstod de første revner i det, der skulle være en harmonisk, antikommunistisk og provestlig forsamling. 38 parlamentsmedlemmer ønskede ikke at knytte sig nogle af partigrupperne. 

To grupper af ekspræsident Janukovitjs tidligere partikammerater fra Øst- og fra Sydukraine blev holdt ude fra regeringsdannelsen. De udvandrede også af salen, da der skulle stemmes om tillid til den nye regering. En række medlemmer af regeringspartierne undlod at stemme, fordi de ønskede individuel afstemning om hver minister og ikke den pakkeløsning, som Jatsenjuk fik gennemført.

Parlamentets højreekstremister fra Det Radikale Parti, Svoboda og Højre Sektor har allerede betegnet præsidenten og regeringens ambitionsniveau i forhold til krigen i Sydøstukraine som alt for lav. De kræver flere bomber og mindre forhandling samt en benhård indsats mod korruption og for bedre arbejdsvilkår for politiet.