Op til midtvejsvalget i USA på tirsdag er der kommet fokus på, hvad præsident Donald Trump og hans republikanske parti egentlig lovede vælgerne ved præsidentvalget i 2016, og hvad præsidenten og hans parti har opnået, siden han kom til magten.

Trump siger, at hans løfter er overholdt. Men det har vi ikke oplevet.
David Green, bilarbejder og fagforeningsleder 

Ifølge nyhedsnetsiden ThinkProgress.org ser det skidt ud. En minutiøs optælling viser, at Trump udstedte 663 løfter før valget i november 2016. Kun et fåtal har han holdt.

Løftebrud på løftebrud

Som kandidat sagde Trump, at han ville opfylde en række løfter "på sin første dag" i Det Hvide Hus den 20. januar 2017. Det blev til 34 løfter i alt. Han overholdt kun to.

I løbet af de første100 dage lovede han at gennemføre en række løfter. Men han har siden brudt 80 af dem. Donald Trump lovede blandt andet, at han "ikke længere ville lade udlandet stjæle vores job".

Men ifølge en ThinkProgress-analyse fra begyndelsen af 2018 er mindst 11.934 amerikanske jobs gået tabt eller er ved at blive flyttet til udlandet efter præsidentens indtog i Det Hvide Hus for knap to år siden. 

Løfte til bilarbejdere

En af virksomhederne er bilfabrikken General Motors i det nordøstlige Ohio, hvor mange jobs blev flyttet til Mexico kort før Trumps valgsejr. Her arbejdede Tom Wolikow, men han var blandt de fyrede. Bilarbejderen havde ellers stemt på netop Trump.

– På mit første politiske møde nogensinde tilbød Trump en masse. Dét han sagde, lød så oprigtigt. Jeg kunne godt lide denne fyr. Jeg troede på ham, siger den stadig arbejdsløse bilarbejder til den australske TV-station ABC.

Trump havde ifølge lokal presse sagt til bilarbejderne på mødet i Youngstown, at "de mistede job kommer tilbage, sælg ikke jeres huse".

Ifølge David Green, formand for bilarbejdernes fagforening, United Autoworkers i Lordstown, Ohio, stemte omkring 40 procent af hans medlemmer på præsidenten.

– Trump siger, at løfterne er overholdt. Men det har vi ikke oplevet. Han har ikke kæmpet for at skaffe vore job tilbage. Intet er blevet bedre for arbejderne i dette samfund, kun værre, siger David Green.

Økonomien kørt i grus

Et andet af Donald Trumps løfter var, at statsgælden ville blive "elimineret", som han formulerede det overforl Washington Post i april 2016. Løftet er ikke holdt.

USA's offentlige gæld var, da Trumps administration trådte til, omkring 19,9 billioner dollars. Efter mindre end to år på posten er USA's statsgæld 21,6 billioner dollars.

Trump og republikanerne lovede at "genopbygge" delstaternes infrastruktur af veje, broer, kloakker og elnet.

– Ingen kan gøre det som mig. Tro mig. Det vil blive gennemført til tiden og langt billigere, end nogen troede muligt, sagde Trump i 2015 ifølge Washington Post.

Trump har ikke genneført én eneste lov om infrastruktur – bortset fra at tillade minedrift i naturreservater og olieboringer tæt på indianernes reservater.

Trump: ingen fattige

Trump lovede under valgkampen i 2016 at "fikse fattigdommen for afroamerikanere og latinamerikanske amerikanere".

Alligevel levede  omkring 39,7 millioner amerikanere – 12,3 procent af befolkningen – under fattigdomsgrænsen i 2017, viser tal fra USA's statistiske kontor, US Census Bureau.

Ikke én lov er gennemført, som mindsker fattigdommen, skriver USA's Kommunistiske Partis blad  The People's World.

Ifølge tal fra US Census Bureau er reallønnen i USA gennem flere år stagneret, mens virksomhedernes overskud er steget. Hjemløsheden er rekordstor og omfatter  550.000 mennesker.

Alligevel erklærede Trump-administrationen i juli, at krigen mod fattigdom "stort set er ovre og havde været en succes".

Trump lovede i december 2016, at  han ville genoprette USA's handelsunderskud med mange lande, især Kina. I 2016 var handelsunderskuddet med Kina på 347 milliarder dollars. I 2017 var det 376 milliarder dollars og efter de første otte måneder af 2018 på 261 milliarder dollars.

Millionærstøtte til partierne

Trods løftebruddene angiver mange Trump-vælgere, at de til midtvejsvalget atter vil stemme på Republikanerne. De peger på den stærke økonomi, den lave arbejdsløshed og skattelettelser som forklaring.

Den økonomiske støtte til Republikanerne er da også fortsat høj. 

Tænketanken Center for Responsive Politics Project har opgjort, at mere end 5,2 milliarder dollars vil blive anvendt ved midtvejsvalget af partier og uafhængige kandidater. Det er det dyreste midtvejsvalg nogensinde og 35 procent dyrere end valget i 2014.

Republikanerne forventes at bruge omkring 2,2 milliarder dollars. Demokraterne forventes at bruge over 2,5 milliarder dollars. Pengene kommer især fra donationer fra personer og firmaer, både i og udenfor USA. 

Største donor i år er Sheldon og Miriam Adelson, som har støttet Republikanerne med 113 millioner dollars. Sheldon-parret har i forvejen brugt millioner på at støtte Israel.

Milliardæren Michael Bloomberg har bidraget med 38 millioner dollars til Demokraterne. Han er ligeledes stærkt pro-Israel.