Præsident Donald Trumps nærmeste Mellemøstrådgiver ledte fond, der finansierede ulovlige israelske bosættelser.
Sendte mindst 58.000 dollars til seminarium og andre skoler i israelske bosættelser
Jared Kushner, der er Trumps svigersøn og præsidentens øverste rådgiver om udenrigspolitiske spørgsmål i Mellemøsten, var mellem 2006-2015 leder af Charles and Seryl Kushner Foundation, som indsamlede penge til bosættelser i de israelskbesatte områder på Vestbredden, skriver magasinet Newsweek og det israelske dagblad Haaretz.
Kushner oplyste ikke om sin pro-israelske direktørpost, da han blev udspurgt om sit CV op til udnævnelsen som Trums rådgiver.
Fonden sendte blandt andet mellem 2001-13 38.000 dollars til et seminarium i i bosættelsen Beit El på Vestbredden og 20.000 dollars til andre uddannelsesinstitutioner i bosættelser, rapporterede Newsweek.
Som rådgiver for Trump rejser Kushner ofte til Mellemøsten og forhandler på vegne af USA. Han besluttede i sidste måned at lukke den palæstinensiske befrielsesorganisations kontor i Washington, og ifølge Haaretz overvejer Trump-administrationen stadig at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.
>> LÆS OGSÅ: USA VIL LUKKE PALÆSTINENSER-KONTOR
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278