07 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trump truer – Rusland advarer om modsvar

Overhængede fare for storkrig

Trump truer – Rusland advarer om modsvar

Selv om der stadig er stor tvivl om, hvad der skete i bydelen Douma i Damaskus, hvor 40 mennesker angiveligt blev dræbt med giftgas i lørdags, sætter ledere fra USA, Storbritannien, Israel og Frankrig direkte kursen mod et militært indgreb mod regeringen i Damaskus.

Washington givet ordre til, at hangarskibet Harry S. Truman skal forlade Norfolk for at sætte kurs mod Middelhavet. Syriens gamle koloniherre, Frankrig har via dets præsident Emmanel Macron forsikret Trump om, at Paris vil være med i et eventuelt angreb på Syrien.
FOTO: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Syrien kan når som blive ramt af missiler og bomber fra USA's og Vestens militær på grund af et formodet giftgasangreb i lørdags, selvom der stadig tvivl om, hvad der i virkeligheden skete i bydelen Douma i Damaskus.

Stærke kræfter vil overtale Trump til at genoverveje sin plan om at trække tropper ud af Syrien.
Patrick Wintour, kommentator

Alligevel optrådte USA's præsident Donald Trump sikker i sin sag mandag, da han truede Syrien og dets præsident Bashar al-Assad med "inden for 48 timer at komme med et kraftigt modsvar" på det påståede angreb i Douma.

– Præsident Putin, Rusland og Iran bærer et ansvar for at støtte udyret Assad. Der er en høj pris at betale, skrev Trump på Twitter om Syriens præsident.

Russisk veto

Natten til onsdag nedlagde Rusland veto i FN's Sikkerhedsråd mod en USA-forfattet resolution om både at undersøge angrebet i Douma og straks fastslå, hvem der stod bag.

Russerne fremsatte efterfølgende deres egen resolution, hvor man også vil undersøge angrebet i Douma, men ikke placere et ansvar for det, før en undersøgelse afklarer det. Det ville USA, Storbritannien og Frankrig ikke gå med til, og derfor stemte de nej.

Syrien og Rusland afviser, at styret i Damaskus anvender giftgas. Assads hær er ved at vinde krigen mod den væbnede opposition i landet. De hellige krigere i Øst-Ghouta er omringede, lyder argumentet.

Syriens regering har i øvrigt i begyndelsen af denne uge aftalt med Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, OPCW, at et eksperthold snarest kan komme til Douma for at undersøge, om der blev brugt kemiske våben i angrebet.

Onsdag påpegede talskvinden Maria Zakharova fra udenrigsministeriet i Moskva, at et vestligt missilangreb kunne have til hensigt at fjerne de kemiske spor, der måtte være, så "internationale inspektører ikke vil have mulighed for at finde nogen beviser", citerer BBC.

Washington har tidligere givet ordre til, at hangarskibet Harry S. Truman skal forlade Norfolk for at sætte kurs mod Middelhavet. Syriens gamle koloniherre, Frankrig har via dets præsident Macron forsikret Trump om, at Paris vil være med i et eventuelt angreb på Syrien, skriver AFP.

Men hvis USA begynder at affyre missiler mod Syrien, vil russerne skyde dem ned, inden de når deres mål, lover Ruslands ambassadør i Libanon, Alexander Zasypkin.

– Hvis der kommer et amerikansk angreb, vil missilerne blive skudt ned – og endda også de steder, hvor de blev affyret fra, siger han til den libanesiske tv-kanal al-Manar.

Til det svarer Donald Trump på twitter: "Rusland lover at skyde alle missiler ned i Syrien. Gør dig klar, Rusland, fordi de kommer, fine, nye og smarte!".

Mindre end en time efter tilføjede Trump dog, at han "ønsker at forbedre forbindelserne mellem USA og Rusland" og at "alle nationer bør arbejde sammen om at stoppe våbenkapløbet".

Hvis USA alligevel går solo og angriber Syrien uden et FN-mandat, vil det være i strid med FN-pagten. Her står, at intet land må angribe et andet – med mindre der er FN-mandat, eller at man selv bliver angrebet, skriver den britiske fredsbevægelse, Stop The War Coalition.

Egen giftgas?

Donald Trumps udtalelse om "udyret Assad" og al-Assads skyld i giftgasangrebet i Douma lørdag kom, selv om der ikke pt. foreligger uafhængig information om, hvad der i virkeligheden skete i bydelen, der er kontrolleret af jihadister imod Syriens regering, anfører Stop The War Coalition.

Det eneste, der eksisterer, er påstande fra den væbnede syrisk oppositions civilforsvar, De Hvide Hjelme, som tidligere har produceret film, der har bidraget til at udløse vestlige angreb.

>> LÆS OGSÅ: De brugte min søn til krigspropaganda.

De Hvide Hjelme finansieres dels af det amerikanske agentur for international udviklingsbistand (USAID), men også det danske udenrigsministerium.

I marts i år kunne den britiske kommentator og internationale analytiker Sharmina Narwani afsløre et laboratorium med kemiske væsker og granatdele i Øst-Ghouta, efterladt af den stærkeste væbnede oppositionsgruppe i bydelen, Jaysh-al-Islam, der var tvunget på retræte af Assad-styrets regeringshær.

"Jeg så flere værelser pakket med elektronisk hardware, kældre udstyret med store kedler, hylder fyldt med kemiske stoffer, blå og sorte dunke i flere hjørner, kemiske diagrammer, bøger, bægre og reagensglas", skrev Sharmina Narwani på Twitter.

>> LÆS OGSÅ: De Hvide Hjelmes propaganda er farlig

Hun tilføjede, at den politiske frontfigur for Jaysh-al-Islam, Mohammad Alloush, engang var inviteret med til de FN-støttede fredsforhandlinger om Syrien i Genève på vegne af flere oppositionsgrupper.

Jaysh-al-Islam en en stærkt religiøs gruppe, der er støttet af Saudi-Arabien.

"Dette laboratorium demonstrerer, at de militante kan samle kemisk udstyr, skabe produktionslinjer og anskaffe komponenter, der er vanskelige at få fat i", skriver Sharmina Narwani, der har en kandidatgrad i internationale forhold fra Columbia University i USA.

Sharmina Narwani skriver i blandt andet New York Times, The Guardian og USA Today.

>> LÆS OGSÅ: GIFTGASSENS BAGMÆND

USA bekræfter

Mens beviserne mangler for at Assad-styret har brugt giftgas, så er det dokumenteret, at styrets modstandere har brugt det forbudte våben.

I 2016 udsendte den britiske efterretningstjenestes analysefirma, IHS Conflict Monitor, en rapport om, at Islamisk Stat på dét tidspunkt havde kemiske våben, herunder klor, der var anvendt mindst 52 gange i både Syrien og Irak.

USA's efterretningstjeneste CIA kunne i en rapport skrive, at oprørsgrupper i Irak har anvendt ​​nervegassen sarin i hjemmelavede bomber siden 2004.

>> LÆS CIA-rapporten her (engelsk)

"Den mest interessante opdagelse var fundet af en 152 mm projektil med sarin", står der i rapporten.

Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser. 

Krigshøgene flyver!

Patrick Wintour, en diplomatisk redaktør af det britiske dagblad The Guardian, skriver om krigsretorikken mod Syrien.

"Storbritannien, Frankrig, Israel og kredse i Det Hvide Hus – det er i sandhed kraftfulde kræfter, der udfolder sit handlingsprogram. Med en ny udenrigsminister og en ny sikkerhedsrådgiver i USA, håber embedsmænd i vide kredse på at det lykkes at overtale Trump til at genoverveje sin plan om at trække amerikanske tropper ud af Syrien", skriver han.

Mandag indtog John Bolton sit nye job som Trumps vigtigste sikkerhedsrådgiver. Bolton var en central del af administrationen under ​​George W. Bush, da USA invaderede Irak i 2003.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2018 - 12:42   12. apr. 2018 - 12:50

Syrien

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR