14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tusinder demonstrerer for strejkeretten

Spanske arbejdere på gaden

Tusinder demonstrerer for strejkeretten

En over fem år gammel retssag mod otte arbejdere, der opfordrede kollegerne til at strejke, er indledt i Madrid. Retssagen mødes af demonstranter.

I efteråret 2010 blev Spanien ramt af en række store strejker mod sociale nedskæringer, og en generalstrejke imod regeringens nye arbejdsmarkedslov.
FOTO: Wikipedia
1 af 1

En retssag mod otte arbejdere på Airbus-fabrikken i Madrid fik sidste fredag tusinder til at demonstrere i den spanske hovedstad, skriver Prensa Latina.

300 arbejdere risikerer tilsammen 120 års fængsel i en række sager.

Sagen stammer helt tilbage fra 2010, hvor de otte opfordrede deres kolleger på flyfabrikken til at deltage i en generalstrejke mod regeringens nedskæringer. Siden blev der rejst sag mod dem for brud på forfatningens artikel 315.3, der forbyder enkeltpersoner og sammeslutninger at presse fok til at deltage i en strejke.

Den spanske fagbevægelse og demonstranterne i Madrid kritiserer retssagen og grundlovsparagraffen for at være et levn fra tiden under general Francos diktatur.

Der kører flere lignede sager i Spanien. Ifølge netavisen Equal Times risikerer omkring 300 arbejdere tilsammen 120 års fængsel i en række sager.

Brud på paragraf 315.3 kan give tre års fængsel i særlige tilfælde op til fire år og seks måneder i fængsel.

Fredagens demonstration gik fra Cibeles Pladsen til Madrids centrale plads Puerta del Sol. Begge de spanske LO'er, CCOO og UGT, støtter kravet om ophævelse af den omstridte paragraf i grundloven.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2016 - 10:14   17. feb. 2016 - 12:39

Spanien

se@arbejderen.dk
Spaniens arbejdsmarked 2015
  • Befolkning: 46,2 millioner
  • Arbejdsstyrke: 17 millioner
  • Arbejdsløse: 5,148 millioner
  • Arbejdsløshed: 22,5 %
  • Arbejdsløse under 25 år: 49,2 %
  • Gennemsnitlig løn: 1500 euro om måneden
  • Mindsteløn: 645 euro om måneden
  • Pensionsalder: 65 år stigende med en måned om året fra 2013. Fra 2027 er pensionalderen 67 år.
  • Gennemsnitlig pension: 860 euro om måneden

Kilder: Spaniens Statistik EPA, Wikipedia