13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyrkiet bomber syriske landsbyer

Artillerigranater mod kurdere

Tyrkiet bomber syriske landsbyer

Tyrkisk bombardementer af mål i Syrien er en "direkte støtte til terrorister", lyder det fra den syriske regering.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Er årsagen til angrebene på Syrien, at Tyrkiet forsøger at støtte trængte syriske oprørere i Aleppo-regionen?
FOTO: Adem Altan/AFP/Scanpix
1 af 1

Tyrkiets militær bombede lørdag en syrisk landsby og en luftbase, som kurdiske styrker netop havde befriet fra al-Qaedas syriske afdeling, al-Nusra-fronten, rapporterer den arabiske tv-kanal Al Mayadeen. To blev dræbt, oplyser tv-stationen.

Syriens regering fordømmer Tyrkiets beskydning af syrisk territorium.

Søndag fortsatte artilleriangrebet mod landsbyen Maranaz, rapporterer det syrisk/kurdiske nyhedsbureau Anha.

Anha tilføjer, at årsagen til angrebene kan være, at Tyrkiet forsøger at støtte syriske oprørere i Aleppo-regionen i Syrien, der i øjeblikket er trængt af russiske luftangreb og en regeringsoffensiv.

Syriens regering fordømmer Tyrkiets beskydning af syrisk territorium. Damaskus beskriver handlingen som en direkte støtte til "terrorgrupper". Assad-regeringen overrakte søndag en protest til FN's Sikkerhedsråd.

Samme søndag meddelte Tyrkiets udenrigsminister Mevlut Cavusoglu, at kampen mod Islamisk Stat i Syrien "kræver tyrkiske militære operationer på landjorden". Han sagde samtidig ifølge dagbladet Yeni Şafak, at "Saudi-Arabien har erklæret sin vilje til at sende både fly og tropper mod Daesh (IS) i Syrien".

Saudi-Arabien, der også støtter den trængte væbnede opposition i Syrien, har genoptaget sin deltagelse i luftangreb mod IS i de seneste uger. Saudi-Arabien har gentagne gange tilbudt at sende landstyrker til Syrien for at bekæmpe IS.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2016 - 16:23   15. feb. 2016 - 16:30

Syrien/Tyrkiet

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
USA bomber Irak og Syrien
  • 7. august 2014: USA's præsident, Barack Obama, giver grønt lys til luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Luftangreb skal forhindre et muligt "folkedrab“ på fordrevne minoritetsgrupper, siger han.
  • 8. august: Kampfly fra USA angriber for første gang Islamisk Stat i det nordlige Irak nær byen Erbil.
  • 5. september: Flere NATO-lande og partnere danner en koalition mod IS i Irak. 
  • Fra 16. oktober 2014 deltog danske F-16-fly i bombetogter over Irak.
  • Disse lande bomber i Irak: USA, Danmark (flyene er hjemme pt), Belgien, Storbritannien, Jordan, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Marokko, Tyrkiet, Holland, Canada og Australien. 

Syrien

  • 22. september 2014: USA og allierede gennemfører luftangreb i det nordlige Syrien mod IS-stillinger i byen Raqqa.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Lande, der bomber i Syrien: USA, Storbritannien, Australien, Tyrkiet, Marokko, Bahrain, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De sidste to lande dog kun på papiret.
  • Oktober 2014: Den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien belejres af IS. USA's fly bomber IS' stillinger. Kobane modstår IS-angrebet.
  • 24. august 2015: Tyrkiet indleder luftangreb mod kurdiske grupper i Irak samt mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
  • September 2015: Australien deltager for første gang i bombeangreb i Syrien.
  • Oktober 2015. Frankrig deltager for første gang i bombninger i Syrien.
  • Israel har siden 2012 bombet 20 gange i Syrien.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Syriske regeringsstyrker kontroller 85 procent af landets befolkede områder.
  • 14-15. december 2016 befriede de Syriens næststørste by Aleppo.

Kilde: SANA og BBC