Europarådets parlamentariske forsamling har besluttet at sætte Tyrkiet på dagsordenen ved sit møde den 27. juli.
Sagen er rejst af Enhedslisten i Danmark sammen med andre venstrefløjspartier i Europarådet.
Folk fængsles for at opfordre til protester.
Nikolaj Villumsen
Enhedslisten ønsker at rejse kritik af de tyrkiske myndigheders krænkelse af grundlæggende rettigheder, som er sket i forbindelse med de mange og store protester og demonstrationer i slutningen af juni i Istanbul og andre tyrkiske byer.
- Tyrkiet er som medlem af Europarådet forpligtet til at overholde grundlæggende menneskerettigheder, men lige nu bliver ytrings-, forsamlings- og pressefriheden groft krænket, når medierne straffes for at vise billeder fra protesterne, og folk fængsles for at opfordre til protester på twitter og facebook, sagde Enhedslisten Nikolaj Villumsen i slutningen af juni, mens protesterne endnu var i gang - og Villumsen var med til at tage initiaitv til at få sagen på dagsordenen ved Europarådets parlamentariske samling i denne måned.
Debatten i rådet begrænser sig ikke til Tyrkiet. Punktet på dagsordenen hedder: "Folkelige protester og presset på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og nyhedsformidling."
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278