Demonstrationer i Tyrkiet og verden over fortsætter på femte døgn, efter at politiet har tilbageholdt mere end 80 politikere fra Folkets Demokratiske Parti (HDP) i fredags.

Vi opfordrer den danske regering til at træde i karakter over for Erdogan, der forsøger at eliminere oppositionen i Tyrkiet.
Feykurd

Anklagemyndigheden har forlænget deres tilbageholdelse efter retsmøder i den tyrkiske hovedstad Ankara, skriver det britiske dagblad Morning Star.

82 medlemmer af HDP blev arresteret sammen med advokater, journalister og andre oppositionsmedlemmer.

Blandt de arresterede er ifølge Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark (Feykurd) tidligere HDP-parlamentsmedlemmer og borgmestre samt medlemmer af partiets hovedbestyrelse.

Arrestationerne af de 82 skete i syv tyrkiske byer. Anklagemyndigheden mener, at de ”har skadet statens enhed og integritet” ved at deltage i demonstrationer den 6.-7. oktober 2014 i protest mod, at Islamisk Stat belejrede byen Kobane i Nordsyrien.

36 dræbt

Tyrkiet med præsident Erdogan i spidsen slog i 2014 hårdt ned på demonstrationerne, og 36 blev dræbt.

Erdogan forbød kurdere at forsvare Kobane og blokerede hjælp og udstyr i at nå frem til byen. Desuden bebrejder Erdogan-styret HDP for de 36 dødsfald, selv om de blev udført af tyrkiske sikkerhedsstyrker.

>> LÆS OGSÅ: Kommunister: Vores regeringer skaber ydre fjender i valgkampen

Siden kupforsøget mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan i 2015 er tusinder af folkevalgte parlamentarikere, borgmestre og andre politisk aktive blevet fængslet.

Feykurd beskylder "det totalitære Erdogan-regime" for at udnytte både coronakrisen og de mange syriske flygtninge i landet til egen fordel og slå hårdt ned på oppositionen, navnlig kurdere.

Angreb på kernen i HDP

Unionen for Demokrati, der en en paraplyorganisation bestående af 83 politiske grupper i Tyrkiet, beskyldte i en erklæring i weekenden Erdogans regering for at "intensivere angrebene på oppositionen for at dække for den "vigende politiske støtte", udløst af den dybe økonomisk krise.

Zeyno Bayramoglu, tidligere formand for HDP i hovedstaden Ankara, siger til Morning Star, at det "voldsomme" igangværende angreb på kernen i HDP er en indikation på den tyrkiske regerings svaghed.

– Regeringen er ude af stand til at styre økonomien, covid-19-pandemien og den økonomiske krise, der bliver dybere og dybere, siger hun og tilføjer, at "kurderne og HDP vil stå fast og komme styrket ud af angrebene".

>> LÆS OGSÅ: Erdogans parti taber atter Istanbul, men fortsætter chikane

Talskvinden for kvindeorganisationen Ankara Women's Platform Derman Gulmez siger, at international solidaritet lige nu er afgørende.

Hun påpeger, at de 82 sidder i detentioner og fængsler, mens den tyrkiske soldat Musa Orhan ikke har fået rejst tiltale, selv om alt tyder på, at han gentagne gange voldtog den kurdiske teenager Ipek Er.

– Arrestationen af de 82, der blot ønskede frihed for Kobane i 2014, er intet andet end en hævnakt, siger hun.

"Støtter terror"

Men tyrkiske partier, der støtter Erdogans styre, lovpriser anholdelserne.

Ifølge det engelsksprogede tyrkiske dagblad Daily Sabah udtaler næstformanden for Erdogans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) Bülent Turan, at "de, der foretrækker at være repræsentanter for terrorgrupper, i sidste ende kommer til at betale prisen for deres forbrydelser".

Næstformanden for det fascistiske parti MHP Izzet Ulvi Yönter mener, at retssagerne mod de 82 vil "føre til retfærdighed".

– Jeg lykønsker oprigtigt vores sikkerhedsstyrker, vores anklagere, vores dommere og vores tyrkiske stat, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Dansk våbenindustri har bevæbnet Tyrkiet i årevis

Ifølge AKP og MHP blev flere medlemmer af sikkerhedsstyrkerne såret under Kobane-demonstrationerne i 2014. De mener også, at HDP omfatter "PKK-terrorledere og terroragenter" og "i 2014 opfordrede folk til at "begå terrorhandlinger".

Hvem er PKK?

PKK (Kurdistans Arbejderparti) er en erklæret marxistisk gruppe, som blev stiftet i 1978 for at kæmpe for kurdisk selvstændighed.

I dag kæmper PKK primært for at forsvare og udvide kurdernes rettigheder og det kurdiske mindretal i Tyrkiet.

PKK har tilknyttede grupper i Irak, Syrien og Iran og er sat på EU's terrorliste i april 2002. Terrorlistningen skete, på trods af at PKK allerede i 1999 tog officielt afstand fra terrorisme.

Ifølge Daily Sabah har medformanden for HDP, den fængslede Selahattin Demirtaş, haft "hyppige forbindelser med PKK-terrorgrupper."

>> LÆS OGSÅ: Folketinget vedtager forbud mod våben-eksport til Tyrkiet

Sanktioner mod Erdogan-styret

Feykurd mener, at tiden er inde for sanktioner mod Erdogans "totalitære styre".

"Vi opfordrer den danske regering og EU til at træde i karakter over for Erdogan, der forsøger at eliminere oppositionen i Tyrkiet. Enhver kritik og forsøg på at fremme menneskerettigheder og minoritetsrettigheder anses af Erdogan som en trussel. (...) Imens regner han med EU’s tavshed grundet flygtningeaftalen.

"Som en demokratisk retsstat og medlem af NATO og EU har Danmark et ansvar for at bekæmpe undertrykkelse og drab på civile. Den danske regering kan ikke lukke øjnene for den brutalitet, der foregår i Tyrkiet. Ligeledes opfordrer vi de danske medier til at gøre deres pligt og oplyse den danske offentlighed om den bekymrende antidemokratiske udvikling, der aktuelt foregår i Tyrkiet", udtaler Feykurd.

>> LÆS OGSÅ: Stikkerlinje, arrestordre og dødstrusler har ændret Hasans liv

Organisationen minder også om, at samtidig med anholdelserne af HDP-politikerne bomber Tyrkiet både i landets sydøstlige områder og i Nordirak og dræber kurdere.

Lørdag deltog Feykurd i demonstration i Aarhus mod arrestationerne.