19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyske piloter nedlægger arbejdet

Strejke idag:

Tyske piloter nedlægger arbejdet

Lufthansa vil give yngre piloter dårligere kontrakter og pille ved de ældre piloters fratrædelsesordninger.

Lufthansa-fly ved en tidligere strejke i december 2014.
FOTO: Christof Stache/AFP/Scanpix
1 af 1

I dag onsdag er der ingen fly fra det tyske luftfartsselskab Lufthansa i luften. Piloterne har nedlagt arbejdet i 24 timer i protest mod selskabets planer om at udvide sin "lavprisforretning".

Sidste år kostede strejker Lufthansa 1,6 milliarder kroner.

Strejken vil især ramme Lufthansas korte og mellemlange flyvninger, oplyser piloternes fagforening Vereinigung Cockpit, der har 9800 medlemmer i alle tyske luftfartsselskaber.

Lufthansa opsagde den gamle overenskomst med udgangen af 2013. Piloterne er utilfredse med, at Lufthansa vil pille ved aftalerne om, hvornår og hvordan ældre piloter kan trække sig tilbage.

Fagforeningen siger også, at flyselskabet vil tilbyde yngre piloter dårligere forhold at arbejde under.

Sidste år strejkede piloterne i Lufthansa 10 gange, især på grund af dårligere pensionsordninger.

Strejken i dag vil ikke berøre Lufthansa-gruppens lavprisselskaber Germanwings og Eurowings, oplyser det tyske nyhedsbureau DPA.

Strejken indledes ifølge dpa klokken 00.01 og slutter 23.59 onsdag og vil ramme lufthavne over hele Tyskland.

Den seneste måneds tid har der også været lignende arbejdsnedlæggelser blandt personalet hos Norwegian og SAS.

Sidste år kostede strejker Lufthansa 1,6 milliarder kroner. Air France blev tidligere i år ramt af en to uger lang strejke blandt piloterne, der kostede selskabet tre milliarder kroner, skriver Ritzau.

De gamle luftfartsselskaber er under stigende pres fra lavpris-flyselskaber for at levere billigere billetter, og de ansattes forhold forværres derfor, mener Vereinigung Cockpit.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2015 - 08:15   18. mar. 2015 - 08:20

Tyskland

Anders Fenger
Skribent