Lederen af Cataloniens selvstændighedsbevægelse Carles Puigdemont blev søndag tilbageholdt i Tyskland. Her skal retsvæsenet nu afgøre, om han skal udleveres til Spanien, hvor myndighederne anklager ham for ’oprør’, ’tilskyndelse til uro’ og ’misbrug af offentlige midler’.
De tyske myndigheders arrestation af Puigdemont fik tusinder til at protestere i Cataloniens hovedby Barcelona
Udlevering kan kun ske for handlinger, der også er kriminelle efter tysk lov. Det er misbrug af offentlige midler, mens de to andre anklagepunkter måske ikke er strafbare i Tyskland, skriver BBC, som tilføjer, at hvis Puigdemont udleveres i henhold til anklagen om misbrug af offentlige midler, så kan han i Spanien også kun straffes for denne forbrydelse.
De tyske myndigheder har 60 dage til at afgøre en eventuel udlevering, og Puigdemont har i den periode mulighed for at søge politisk asyl i Tyskland.
Den catalanske leder blev anholdt. kort efter at han søndag passerede grænsen fra Danmark ind i Tyskland. Puigdemont havde været på besøg i Finland, hvor han havde mødtes med medlemmer af parlamentet og deltaget i en konference.
Det er Spaniens højesteret, der har udstedt en europæisk arrestordre mod Puigdemont.
De tyske myndigheders arrestation af Puigdemont fik tusinder til at protestere i Cataloniens hovedby Barcelona og i byer som Lleida, Girona og Tarragona. Det er kommet til sammenstød med politiet og 89 personer skal være kommet til skade, mens fire blev arresteret af politiet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278